konsmo_uib_0101 så e kann bjønna ? konsmo_uib_0101_orthography så eg kan begynne ? konsmo_uib_0101 de va her me fø- # e va ude heran i # enn plass såmm heide Håvvden her Håbbden ## å dærr # de va såmmåren konsmo_uib_0101_orthography det var her med fø- # eg var ute +x_heran i # ein plass som heiter Hovden her Hovden ## og der # det var sommaren konsmo_uib_0101 å # far va dær ude å slo konsmo_uib_0101_orthography og # far var der ute og slo konsmo_uib_0101 på denn ti- # tia der så kåmm eg ud te ann å så sa de va midda å så ba hann meg å bøya någe høy konsmo_uib_0101_orthography på den ti- # tida der så kom eg ut til han og så sa det var middag og så bad han meg å bøke noko høy konsmo_uib_0101 mænn da kåmm dær inn n sver båt # +l(å e va bare) enn gudonnge då ## e va # s- enn femm sekks år konsmo_uib_0101_orthography men da kom der inn ein svær båt # +l(og eg var berre) ein gutunge da ## eg var # s- ein fem seks år konsmo_uib_0101 mænn æ va # æ va redde åo i denn tia +l(# fårr dar kåmm så mannge) fine store fållk opp # +l(de va rekkti storkara) konsmo_uib_0101_orthography men eg var # eg var redd au i den tida +l(# for der kom så mange) fine store folk opp # +l(det var riktige storkarar) konsmo_uib_0101 ja ja # æ sto å jøymte mæ bagom # jøymte me bagom ei bu # å va # elle konsmo_uib_0101_orthography ja ja # eg stod og gøymde meg bakom # gøymde meg bakom ei bu # og var # eller konsmo_uib_0101 elle ee enn såmmårflor # mænn så så di mekk konsmo_uib_0101_orthography eller e ein sommarflor # men så såg dei meg konsmo_uib_0101 menn denn tia di så me så venngte di på meg å # å da to æ te mod å så jekk ner konsmo_uib_0101_orthography men den tida dei såg meg så vinka dei på meg og # og da tok eg til mot og så gjekk ned konsmo_uib_0101 mænn så va de ifrå fyrvesene di kåmm # elldre kara konsmo_uib_0101_orthography men så var det ifrå fyrvesenet dei kom # eldre karar konsmo_uib_0101 å di sko opp der på Håbbden å sjå kå fyrfårvalltåren bude konsmo_uib_0101_orthography og dei skulle opp der på Hovden og sjå kor fyrforvaltaren budde konsmo_uib_0101 ja hann bude jo ut- # da va ude å der va tåmmtan så sto # æ viste di # plassen konsmo_uib_0101_orthography ja han budde jo ut- # da var ute og der var tomtene som stod # eg viste dei # plassen konsmo_uib_0101 så hadde di en kanon på høga tåppen # såmm hann va opp å skøud på # nårr de att ikkje di fyrte nåkk på Marrken så fyrte han der konsmo_uib_0101_orthography så hadde dei ein kanon på høgre toppen # som han var oppe og skaut på # når det at ikkje dei fyrte nok på Marka så fyrte han der konsmo_uib_0101 å liganess te Nese konsmo_uib_0101_orthography og likeins til Neset konsmo_uib_0101 så fårr å hålla di # fårr å hålla di vajen så ikkje di sko såbbna ## ja # å fyra nokk konsmo_uib_0101_orthography så for å halde dei # for å halde dei vakne så ikkje dei skulle sovne ## ja # og fyre nok konsmo_uib_0101 jo # de e jo gannske rekkti denn tia de att dei jekk +u(så feint) # kåmm dei me ei tokrona te me å ga mek # får æ synte di plassen konsmo_uib_0101_orthography jo # det er jo ganske riktig den tida der at det gjekk +u(så fint) # kom dei med ei tokrone til meg og gav meg # for eg synte dei plassen konsmo_uib_0101 å æ fannt enna bolltan såmm far hadde vist meg # dar ude å di håggde stykkja uda di å to di me sekk konsmo_uib_0101_orthography og eg fann enda boltane som far hadde vist meg # der ute og dei hogde stykke utav dei og tok dei med seg konsmo_uib_0101 menn då va æ gått i lak # då spranng eg heim me tokrona konsmo_uib_0101_orthography men da var eg godt i lag # da sprang eg heim med tokrona konsmo_uib_0101 ja'a konsmo_uib_0101_orthography ja konsmo_uib_0101 ja ja konsmo_uib_0101_orthography ja ja konsmo_uib_0101 mænn dæ hann fåtellde jo deran på denn tia der di kåmm inn lassta me kol # å lå hær innpå bokkta konsmo_uib_0101_orthography men det han fortalde jo +x_deran på den tida der dei kom inn lasta med kol # og låg her innpå bukta konsmo_uib_0101 å di fyrte kol ut # å di hadde fållk ifra # inne ifra lanne såmm dro di opp ifra Ballesta # såmm tog di på kårg i kårg å så opp mæ di konsmo_uib_0101_orthography og dei førte kol ut # og dei hadde folk ifrå # inne ifrå landet som drog dei opp ifrå Ballestad # som tok dei på korg i korg og så opp med dei konsmo_uib_0101 jøu gannska rekkti dæi kårgan de kalle di jo fårr kjip førr noranfårr konsmo_uib_0101_orthography jau ganske riktig dei korgene det kallar dei jo for kip for nordanfor konsmo_uib_0101 ja konsmo_uib_0101_orthography ja konsmo_uib_0101 mænn # så lannde di på enn plass å denn plass'n heite Kålådd'n dær ude konsmo_uib_0101_orthography men # så landa dei på ein plass og den plassen heiter Kolodden der ute konsmo_uib_0101 å ressten så fyrte di i lannd her å hær låg de # å så to di ette kværrt å fyrte ut ettesåmm vere va konsmo_uib_0101_orthography og resten så førte dei i land her og her låg det # og så tok dei etter kvart og førte ut ettersom vêret var konsmo_uib_0101 ja konsmo_uib_0101_orthography ja konsmo_uib_0101 mænn # nå e re jo mannge år sia nå # å fyren he fårfalli mæ tien konsmo_uib_0101_orthography men # nå er det jo mange år sidan nå # og fyren har forfalle med tida konsmo_uib_0101 så de # hadde våre fint om denn hadde steie konsmo_uib_0101_orthography så det # hadde vore fint om den hadde stått konsmo_uib_0101 ja # mænn ee konsmo_uib_0101_orthography ja # men e konsmo_uib_0101 mænn hær på bokkta hær lå jo heila # hå- lå jo farrtøyan # hær lå follt i dænn tia konsmo_uib_0101_orthography men her på bukta her låg jo heile # hå- låg jo fartøya # her låg fullt i den tida konsmo_uib_0101 så di kåmm inn her fårr stårrm å lå her fårr stårrm konsmo_uib_0101_orthography så dei kom inn her for storm og låg her for storm konsmo_uib_0101 ja så dær va jo mannge såmm # så de va jo messtedel'n såmm va losa her # de va bare te farrtøy i dænn tia # så losa di jenn konsmo_uib_0101_orthography ja så der var jo mange som # så det var jo mestedelen som var losar her # det var berre til fartøy i den tida # som losa dei igjen konsmo_uib_0101 mænn di fårtellde jo omm fleire såmm jekk # å hær va ei såmm jekk hær ee øust- øustanfårr øya vår her # frå gamel ti konsmo_uib_0101_orthography men dei fortalde jo om fleire som gjekk # og her var ei som gjekk her e øust- austanfor øya vår her # +u frå gammal tid konsmo_uib_0101 å dei vragvreistan # æg ha våre me på lina fådd di opp på lina # ette fartøya konsmo_uib_0101_orthography og dei vrakrestane # eg har vore med på lina fått dei opp på lina # etter fartøya konsmo_uib_0101 sånn reissta konsmo_uib_0101_orthography sånne restar konsmo_uib_0101 mænn så va der herran fårr noen år sian de va jo i mi ti øu deran dær # æ va gannske onng konsmo_uib_0101_orthography men så var der +x_heran for nokon år sidan det var jo i mi tid au +x_deran der # eg var ganske ung konsmo_uib_0101 der va enn enngelskmann så kåmm inn ## å hann kåmm inn i tåga konsmo_uib_0101_orthography der var ein engelskmann som kom inn ## og han kom inn i tåka konsmo_uib_0101 å di lå å bøuta +u jo å støyte på Nesådden konsmo_uib_0101_orthography og dei låg og bauta +u jo og støytte på Nesodden konsmo_uib_0101 mænn denn # jekk nerr konsmo_uib_0101_orthography men den # gjekk ned konsmo_uib_0101 hann je flått +u høu di fekk hann flått å så såkk # å di jekk alle i håp # i bådan så ner såmm sjippåren # hann blei ijænn konsmo_uib_0101_orthography han gjekk flott +u au dei fekk han flott og så sokk # og dei gjekk alle i hop # i båtane så nær som skipparen # han blei igjen konsmo_uib_0101 å fruen va mæ # mænn # ho konne ikkje få han mæ fårr hann sko fyjja me nerr konsmo_uib_0101_orthography og frua var med # men # ho kunne ikkje få han med for han skulle følge med ned konsmo_uib_0101 å di kåmm inn her # inn te Kårrshavn # mæ di konsmo_uib_0101_orthography og dei kom inn her # inn til Korshavn # med dei konsmo_uib_0101 i go behåll så ner såmm hann # å de va heillt stilla denn tia di jekk di ko- hann +u levvde bj- en konn ha blin bjærrga alle i håp konsmo_uib_0101_orthography i god behald så nær som han # og det var heilt stilla den tida dei gjekk dei ko- han +u levde bj- ein kunne ha blitt berga alle i hop konsmo_uib_0101 ja konsmo_uib_0101_orthography ja konsmo_uib_0101 mænn # ja konsmo_uib_0101_orthography men # ja konsmo_uib_0101 mænn # så va de jo # her onne krigen hær va jo mye heran då konsmo_uib_0101_orthography men # så var det jo # her under krigen her var jo mykje +x_heran da konsmo_uib_0101 viss e sko ta någe me a de # hær va møe såmm fyrejekk konsmo_uib_0101_orthography viss eg skulle ta noko med av det # her var mykje som føregjekk konsmo_uib_0101 e lå å så heran på heran onne krigen så kåmm her to flugarar # +l(unnder %u) konsmo_uib_0101_orthography eg låg og såg +x_heran på +x_heran under krigen så kom her to flygarar # +l(under %u) konsmo_uib_0101 %l +l(då kåmm dær to enngelsmænner å då må e seia da kosa e mek) konsmo_uib_0101_orthography %l +l(da kom der to engelskmenn og da må eg seie da kosa eg meg) konsmo_uib_0101 å di rinngt all de di konne di jekk klåss i mek # mænn de va kkje lænnge fårr di va +u un'n båt heran å så så du bara # så så du bara søyla i loffta konsmo_uib_0101_orthography og dei ringde alt det dei kunne dei gjekk kloss i meg # men det var ikkje lenge før dei var +u utan båt +x_heran og så såg du berre # så såg du berre søyla i lufta konsmo_uib_0101 a # å de jekk fårrt de jekk fint de # %l konsmo_uib_0101_orthography ja # og det gjekk fort det gjekk fint det # %l konsmo_uib_0101 mænn hær ifrå Nese hær skøut di jo # så hær va farli å vera onne krigen fårr di tysskaran konsmo_uib_0101_orthography men her ifrå Neset her skaut dei jo # så her var farleg å vere under krigen for dei tyskarane konsmo_uib_0101 æ va ude å dro noen teine # di æ tror di brukkte mæ såmm ei sjydesjiva då # fårr æ har aller våre så +l(rædd i mi ti såmm e va rædde så rædd denn gånnga) # a konsmo_uib_0101_orthography eg var ute og drog nokre teiner # dei eg trur dei brukte meg som ei skyteskive da # for eg har aldri vore så +l(redd i mi tid som eg var redd så redd den gongen) # ja konsmo_uib_0101 fårr att # %u # di di jekk rett klåss i båden # heila veien æ måtte ro så lanngt inn # me hadde kje motor i i denn tia konsmo_uib_0101_orthography for at # %u # dei dei gjekk rett kloss i båten # heile vegen eg måtte ro så langt inn # vi hadde ikkje motor i i den tida konsmo_uib_0101 fårr de va kje ollje hellår # æ måtte ro så lanngt inn e kåmm meg i ly a lann # då stoppte di konsmo_uib_0101_orthography for det var ikkje olje heller # eg måtte ro så langt inn eg kom meg i ly av land # da stoppa dei konsmo_uib_0101 mænn så sko e kryssa fjoren ijænn # å då fekk eg åg nårr di såg mek # da mått ek # inn konsmo_uib_0101_orthography men så skulle eg krysse fjorden igjen # og da fekk eg òg når dei såg meg # da måtte eg # inn konsmo_uib_0101 så de va ei farli ti denn tia # ja konsmo_uib_0101_orthography så det var ei farleg tid den tida # ja konsmo_uib_0101 så he- # så ee her e enn gamme roin såmm stænne heran ette kjærrketåmmta e gammle kjærrka te hann Olaff den hellie nå hann lå inne heran konsmo_uib_0101_orthography så he- # så e her er ein gammal ruin som står +x_heran etter kyrkjetomta den gamle kyrkja til han Olav den heilage når han låg inne +x_heran konsmo_uib_0101 å di hadde sånne kapyll å dei va uta stein # såmm va oppbyggd konsmo_uib_0101_orthography og dei hadde sånne kapell og dei var utav stein # som var oppbygd konsmo_uib_0101 mænn de ligge jo bara så roina her nå # mænn trappestiene ligge der fræmmdeles så steinan ligge dær # mænn nå æ de jo freda # såmm gått e konsmo_uib_0101_orthography men det ligg jo berre som ruinar her nå # men trappesteinane ligg der framleis så steinane ligg der # men nå er det jo freda # så godt er konsmo_uib_0101 fårr # fållk # ja ho konsmo_uib_0101_orthography for # folk # ja ho konsmo_uib_0101 far minn å mor te F1 kåna mi # dei konne jo ho konne jo minnes den tia di begrafte i n konsmo_uib_0101_orthography far min og mor til F1 kona mi # dei kunne jo ho kunne jo minnest den tida dei begrov i den konsmo_uib_0101 fårr de seinsta di begrafte her de va en hållendår # såmm lå anngkra heran å så glei ann ner her de va is å å glatt # å slo seg i hel konsmo_uib_0101_orthography for den seinaste dei begrov her det var ein hollendar # som låg ankra +x_heran og så glei han ned her der var is og og glatt # og slo seg i hel konsmo_uib_0101 hann døyde me # å seia me ei gånng # å dænn stein'n kallde di hållendårstein'n konsmo_uib_0101_orthography han døydde med # ja sei med ein gong # og den steinen kalla dei hollendarsteinen konsmo_uib_0101 å hann bei begraven her oppå # på kjerregar'n konsmo_uib_0101_orthography og han blei +x_begraven her oppå # på kyrkjegarden konsmo_uib_0101 å di konne hann sa far de hann konne minnas de di håppte ifra i fra ee grav te graf konsmo_uib_0101_orthography og dei kunne han sa far det han kunne minnast det dei hoppa ifrå i frå e grav til grav konsmo_uib_0101 mænn ne e de udsletta allt i håb konsmo_uib_0101_orthography men nå er det utsletta alt i hop konsmo_uib_0101 å hadde ikkj- hadd de våre freda ifrå denn ti så hadde de leie de gammla ijænn # ha de våre freda ifrå i denn ti konsmo_uib_0101_orthography og hadde ikk- hadde det vore freda ifrå den tid så hadde det lege det gamle igjen # hadde det vore freda ifrå i den tid konsmo_uib_0101 mænn nå # e de då my- e de bare slett jora # mænn de har ikkje våre graven opp nå rekkti joppt # å onnersøkt konsmo_uib_0101_orthography men nå # er det da my- er det berre slette jorda # men det har ikkje vore grave opp noko riktig djupt # og undersøkt konsmo_uib_0101 mænn ee # menn heran oppe heran he mi jo møda her kvar einaste ollsåk # så har vi stevvne hær oppe hær på kjørrgaren # på kjørrketåmmta konsmo_uib_0101_orthography men e # men +x_heran oppe +x_heran har vi jo møte her kvar einaste olsok # så har vi stemne her oppe her på kyrkjegarden # på kyrkjetomta konsmo_uib_0101 ja # så de att # enn helle de oppe ## denn tradisjon'n deran ifrøu gamel ti konsmo_uib_0101_orthography ja # så det at # ein held det oppe ## den tradisjonen +x_deran ifrå gammal tid konsmo_uib_0101 så hær ær jo mannge ude å ser på plassen konsmo_uib_0101_orthography så her er jo mange ute og ser på plassen konsmo_uib_0101 å hær e fållk heranifrå såmm he værrt heran di he tie uda muran på utsia å he tie mæ sek # steina herifra te Stavanngår # å ha på kjærregåren sinn konsmo_uib_0101_orthography og her er folk heranifrå som har vore +x_heran dei har teke utav murane på utsida og har teke med seg # steinar herifrå til Stavanger # +u(å ha på) kyrkjegarden sin konsmo_uib_0101 di ska ha fårrde # di e kåmmen her udanifra konsmo_uib_0101_orthography dei skal ha fordi # dei er komne her utanifrå konsmo_uib_0101 ja # så de va kkje lænngår enn sie # i jår så va hadd mi ollsåkstevvne hær konsmo_uib_0101_orthography ja # så det var ikkje lenger enn sidan # i går så var hadde vi olsokstemne her konsmo_uib_0101 va de # sevanli ollsåstevvne vi hadde # mænn vere va inngkje nåe gått i år # de va # de va b- de va rosskever konsmo_uib_0101_orthography var det # sedvanleg olsokstemne vi hadde # men vêret var ikkje noko godt i år # det var # det var b- det var ruskevêr ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0102 {innleiande kommentar} konsmo_uib_0102_orthography {innleiande kommentar} konsmo_uib_0102 e ska prøva å fortela ei lide bitte grann omm sagår å tinng her i byggda konsmo_uib_0102_orthography eg skal prøve å fortelje eit lite bitte grann om saker og ting her i bygda konsmo_uib_0102 ee byggda e gammalt kjennt å i gammal ti heit ho visstnok Rosnese konsmo_uib_0102_orthography e bygda er gammalt kjent og i gammal tid heitte ho visstnok Rosneset konsmo_uib_0102 å ee # sinår ette så blei ho døppt åmm te Øusta konsmo_uib_0102_orthography og e # seinare etter så blei ho døypt om til Austad konsmo_uib_0102 de va felles kommune imellåm # Lønngdal Øusta å Kvås # heilt te nitt'nhonndredeåfemm # då blei mi ein kommune konsmo_uib_0102_orthography det var felles kommune imellom # Lyngdal Austad og Kvås # heilt til nittenhundreogfem # da blei vi éin kommune konsmo_uib_0102 Øusta he hatt sin del a # a ee # kjenntfållk konsmo_uib_0102_orthography Austad har hatt sin del av # av e # kjentfolk konsmo_uib_0102 mi he hatt stortinngsmenner ifra Austa # å # å slikkt någe konsmo_uib_0102_orthography vi har hatt stortingsmenn ifrå Austad # og # og slikt noko konsmo_uib_0102 i att'nhonndreåfjårten hadde me Teis Lonndegårr # såmm dær ee # sto i leseboga mi på fållkeskol'n så sto der konsmo_uib_0102_orthography i attenhundreogfjorten hadde vi Teis Lundegaard # som der e # stod i leseboka mi på folkeskolen så stod der konsmo_uib_0102 ee «denn ee trøuste lisstabonnen Teis Lunnegår» e følte mæg møje fårarrga i denn tia nårr e las de fårr konsmo_uib_0102_orthography e «den e trauste listabonden Teis Lundegaard» eg følte meg mykje forarga i den tida når eg las det for konsmo_uib_0102 mannen # va ifrå Øusta # hann va enn øustabue konsmo_uib_0102_orthography mannen # var ifrå Austad # han var ein austadbu konsmo_uib_0102 dær jægge mannge glose omm hann # i fjor søtt'ne mai då hadde me j- jobbeleumshøkti # me Øusta kjørrka der såmm hann ligge begraven konsmo_uib_0102_orthography der går mange gloser om han # i fjor syttande mai da hadde vi j- jubileumshøgtid # med Austad kyrkje der som han ligg +x_begraven konsmo_uib_0102 ein bøuta blei reisst der fårr # i nitt'nfjårten # på honndreårsda'n konsmo_uib_0102_orthography ein bauta blei reist der for # i nittenfjorten # på hundreårsdagen konsmo_uib_0102 å i # år så i fjår så va de honndre å femmti år konsmo_uib_0102_orthography og i # år så i fjor så var det hundre og femti år konsmo_uib_0102 der va tale uda # hm konsmo_uib_0102_orthography der var tale utav # hm konsmo_uib_0102 professor ee # Olav Mittun # va hovetalaren konsmo_uib_0102_orthography professor e # Olav Midttun # var hovudtalaren konsmo_uib_0102 å der va bekrannsing a steinen å der va famelien # ette Teis Lonnegar sammla serrka honndre å femmti # va fårsammla a denn etta konsmo_uib_0102_orthography og der var +x_bekransing av steinen og der var familien # etter Teis Lundegaard samla cirka hundre og femti # var forsamla av den ætta konsmo_uib_0102 der va te å me ein kåmen heilt ifrå ee øve ifrå ee # lanngt udi Vesst'n i Amerika konsmo_uib_0102_orthography der var til og med ein kommen heilt ifrå e over ifrå e # langt uti Vesten i Amerika konsmo_uib_0102 å Ola Mittun va somm sakkt hovedtalåren å # inne på jårbrukskulen på Rosfjår # der hadde di en sver felles midda # fårr alle dei såmm møte framm konsmo_uib_0102_orthography og Olav Midttun var som sagt hovudtalaren og # inne på jordbruksskolen på Rosfjord # der hadde dei ein svær felles middag # for alle dei som møtte fram konsmo_uib_0102 Teis Lonnegår va en stor # mann # en ruvane mann # me en stemme somm en # okkse # e der sakkt konsmo_uib_0102_orthography Teis Lundegaard var ein stor # mann # ein ruvande mann # med ei stemme som ein # okse # er der sagt konsmo_uib_0102 hann hadde mannge hare replikka # i tinngsalen på Eidsvåll konsmo_uib_0102_orthography han hadde mange harde replikkar # i tingsalen på Eidsvoll konsmo_uib_0102 deriblannt så ## hadde hann ee # anngående arbei på sønndan konsmo_uib_0102_orthography deriblant så ## hadde han e # angåande arbeid på søndagen konsmo_uib_0102 så ## va di inne fårr ee # någe fårsjellige tinng der å Teis Lonnegår hann blei vonn konsmo_uib_0102_orthography så ## var dei inne for e # nokre forskjellige ting der og Teis Lundegaard han blei vond konsmo_uib_0102 hann reiste seg i salen å sa # «gressk å latin» sa hann «de kjenne eg ikkje någe te» # «mænn kåmm innkje å ler meg minn krisst'ndåm» konsmo_uib_0102_orthography han reiste seg i salen og sa # «gresk og latin» sa han «det kjenner eg ikkje noko til» # «men kom ikkje og lær meg min kristendom» konsmo_uib_0102 «der stenn i minn bibel att fille ditt okkse ell ditt asen i ei grøfft på en helligdag kann du fritt trekka di opp» konsmo_uib_0102_orthography «der står i min bibel at fell din okse eller ditt asen i ei grøft på ein heilagdag kan du fritt trekke dei opp» konsmo_uib_0102 «å e dær okksa elle asener i tinngsal'n så ska eg fa'an brenne meg dra di ut» konsmo_uib_0102_orthography «og er der oksar eller asen i tingsalen så skal eg faen brenne meg dra dei ut» konsmo_uib_0102 de va ein a di hare s- # glosan hannses konsmo_uib_0102_orthography det var ei av dei harde s- # glosene hans konsmo_uib_0102 hann sette seg på hessteryggen i Lonnegår å # rei på denn ## nårr han sko a ste på sine ture konsmo_uib_0102_orthography han sette seg på hesteryggen i Lundegard og # rei på den ## når han skulle av stad på sine turar konsmo_uib_0102 a vei va der ikkje i byggda i denn tia bare en kløvjevei en ridevei # å en gånngvei konsmo_uib_0102_orthography ja veg var der ikkje i bygda i den tida berre ein kløvveg ein rideveg # og ein gangveg konsmo_uib_0102 påssten blei båren # på ryggen ifrå Lonnegår # te Lynngdal te Råmm i Lynngdal konsmo_uib_0102_orthography posten blei boren # på ryggen ifrå Lundegard # til Lyngdal til Rom i Lyngdal konsmo_uib_0102 å de e en veistobb på ## ee en hållanne mil kver vei konsmo_uib_0102_orthography og det er ein vegstubb på ## e ei halvanna mil kvar veg konsmo_uib_0102 å ja to mil konsmo_uib_0102_orthography å ja to mil konsmo_uib_0102 så ee Austa he # ikkje allti våre så trafikert såmm ho e i da konsmo_uib_0102_orthography så e Austad har # ikkje alltid vore så trafikkert som ho er i dag konsmo_uib_0102 i da e de bil på bil udijønom # me feriejessta åmm såmmaren å påskejessta # åmm påske # å en velldi trafikert vei konsmo_uib_0102_orthography i dag er det bil på bil utigjennom # med feriegjestar om sommaren og påskegjestar # om påsken # og ein veldig trafikkert veg konsmo_uib_0102 såmm en gammal mann sa her omm dagen «e ska alldri mer kjøra me hesst ette hovedveien» sa hann «fårrde atte der e kje te å kjøra de e liffsfarli» konsmo_uib_0102_orthography som ein gammal mann sa her om dagen «eg skal aldri meir køyre med hest etter hovudvegen» sa han «fordi at der er ikkje til å køyre det er livsfarleg» konsmo_uib_0102 å der e någe i de bilan he tejje makkta konsmo_uib_0102_orthography og der er noko i det bilane har teke makta konsmo_uib_0102 før i tia # bare denn tia e minnes fårr enn femm å tredeve femm å tredeve år tebage då # va de sjellan de va der å sjå en bil udijønom konsmo_uib_0102_orthography før i tida # berre den tida eg minnest for ein fem og tretti fem og tretti år tilbake da # var det sjeldan det var der å sjå ein bil utigjennom konsmo_uib_0102 veian va smale å veian va bløude i teleløysinga omm våren så # va der ikkje framkåmmelik # nerafrå konsmo_uib_0102_orthography vegane var smale og vegane var blaute i teleløysinga om våren så # var der ikkje framkommeleg # nedanfrå konsmo_uib_0102 å # sko di kjøra e grus me ein bil ja så va de ein a dei lette såmm sko kjøra der va ee sett et akkseltrykk # på bil'n så hann ikkje sku kjøra mer hell de å de konsmo_uib_0102_orthography og # skulle dei køyre e grus med ein bil ja så var det ein av dei lette som skulle køyre der var e sett eit akseltrykk # på bilen så han ikkje skulle køyre meir enn det og det konsmo_uib_0102 +u(de va kvidingan) konsmo_uib_0102_orthography +u(det var kvitingane) konsmo_uib_0102 byggdeårginala her de kje våre så svert ah # mænn ee de he nå troffe konsmo_uib_0102_orthography bygdeoriginalar her det ikkje vore så svært av # men e det har nå treft konsmo_uib_0102 dænn såkalte M1 hann # kåmm te Øusta kjørrke konsmo_uib_0102_orthography den såkalla M1 han # kom til Austad kyrkje konsmo_uib_0102 å nårr de va åffer så # rossla hann ronnt alltere å så la hann i # enn håll dalar å så tog hann ijænn ein dalar konsmo_uib_0102_orthography og når det var offer så # rusla han rundt alteret og så la han i # ein halv dalar og så tok han igjen ein dalar konsmo_uib_0102 M2 i Røysa jekk klædd i sjinn # hann slakkta enn # ee søu å hadde søusjinne te trøya konsmo_uib_0102_orthography M2 i Røysa gjekk kledd i skinn # han slakta ein # e sau og hadde saueskinnet til trøye konsmo_uib_0102 å ee ett revesjinn te i hua # hann brydde seg innkje me å sjera a halen så dænn hånng å dinngla konsmo_uib_0102_orthography og e eit reveskinn til ei hue # han brydde seg ikkje med å skjere av halen så den hang og dingla konsmo_uib_0102 hann kåmm te Austa kjørrke å sto på kjørrgaren å sellde nebefre konsmo_uib_0102_orthography han kom til Austad kyrkje og stod på kyrkjegarden og selde nepefrø konsmo_uib_0102 å ee # sjellan å allder hann drakk denn mannen mænn hann va ei gånng hoss ein # å hann hadde meinnt på att hann sko ha M2 i Røysa på fylla konsmo_uib_0102_orthography og e # sjeldan og aldri han drakk den mannen men han var ein gong hos ein # og han hadde meint på at han skulle ha M2 i Røysa på fylla konsmo_uib_0102 å gannske rekkti de fekk hann hann fekk sleje i hann ett par dramma får møye # å stakkars M2 hann måtte ligga der øve nåtta konsmo_uib_0102_orthography og ganske riktig det fekk han han fekk slege i han eit par drammar for mykje # og stakkars M2 han måtte ligge der over natta konsmo_uib_0102 denn nåtta såbbna ann ## å # nårr hann vakna så piggde hann heim te heime sinn konsmo_uib_0102_orthography den natta sovna han ## og # når han vakna så pigga han heim til heimen sin konsmo_uib_0102 å # hann kåmm alldri meir øve denn mannens eiendåm # hann blei så sørrgeli fårnærrma # fårr hann tårte ikkje å såva hos fremmene konsmo_uib_0102_orthography og # han kom aldri meir over den mannens eigedom # han blei så sørgeleg fornærma # for han torde ikkje å sove hos framande konsmo_uib_0102 ei gånng +u(a me) kåmm hann ## te en plass her inne på Øusta # hann hadde en tri kjilometer å gå fårr å røkka Øusta konsmo_uib_0102_orthography eit gong +u(var med) kom han ## til ein plass her inne på Austad # han hadde ein tre kilometer å gå for å rekke Austad konsmo_uib_0102 kåmm ann te enn mann der å så blei re ett sørrgeli ver omm nåtta å å di fekk enndli tellt han øve att hann sko vera # mænn hann ville ikkje såva konsmo_uib_0102_orthography kom han til ein mann der og så blei det eit sørgeleg vêr om natta og og dei fekk endeleg talt han over at han skulle vere # men han ville ikkje sove konsmo_uib_0102 hann tiggde seg te å fekk tag i någe spekesill å i gryta me p- jårpla konsmo_uib_0102_orthography han tigga seg til og fekk tak i noko spekesild og ei gryte med p- jordeple konsmo_uib_0102 å # hann stillte seg te å eda sill å jårpla ijønom nåtta # fårr å slipp å såva # han trude nissen va frammpå å hann va redd konsmo_uib_0102_orthography og # han stilte seg til å ete sild og jordeple igjennom natta # for å sleppe å sove # han trudde nissen var frampå og han var redd konsmo_uib_0102 M2 hann # bude aleina # i ee # ee møje steinhytta der va nå # någe timmbr i enn mænn messt va de stein konsmo_uib_0102_orthography M2 han # budde aleine # i e # e mykje steinhytte der var nå # noko tømmer i han men mest var det stein konsmo_uib_0102 å hann hadde verrkelig ei kjyr øu ## denn kjyra denn bar hann inn någe snø te omm vinnteren så de adde ho sko bli utysst konsmo_uib_0102_orthography og han hadde verkeleg ei ku au ## den kua den bar han inn noko snø til om vinteren så det at ho skulle blir utørst konsmo_uib_0102 så o fekk någe snø å slikka på i plassen av vann ## å ee # de jekk visstnå velldi gått konsmo_uib_0102_orthography så ho fekk noko snø å slikke på i plassen av vatn ## og e # det gjekk visstnok veldig godt konsmo_uib_0102 i denn tia konn di jo # va di jo hadde di støtta di kjyddnan ut # åmm våren å måtte bera di heim ijænn på en stije konsmo_uib_0102_orthography i den tida kunne dei jo # var dei jo hadde dei støtta dei kyrne ut # om våren og måtte bere dei heim igjen på ein stige konsmo_uib_0102 dænn tie e guttsjelåv å takk fårbi nå konsmo_uib_0102_orthography den tida er gudskjelov og takk forbi nå konsmo_uib_0102 hå ee konsmo_uib_0102_orthography og e konsmo_uib_0102 nårr hann sko brenna på skårrsteinen # hann sko # legga på skårrstein'n så konsmo_uib_0102_orthography når han skulle brenne på skorsteinen # han skulle # legge på skorsteinen så konsmo_uib_0102 tog ann inn enn lanng ståkk å så brennte hann da denn ette kværrt så så stakk han inn i værrmen ette kværrt såmm hann brannt opp denn ståkken de va greit å sleppa å saga konsmo_uib_0102_orthography tok han inn ein lang stokk og så brende han da den etter kvart så så stakk han inn i varmen etter kvart som han brende opp den stokken det var greitt å sleppe å sage konsmo_uib_0102 her på Øusta va to gobba ei gånng i tia øu de e kje så fårferrdli mannge åran sian # di va naboa konsmo_uib_0102_orthography her på Austad var to gubbar ein gong i tida au det er ikkje så forferdeleg mange åra sidan # dei var naboar konsmo_uib_0102 nårr der for en hesst ette lanneveien å hann # sleppte i lida lura på veien # så spranng di konsmo_uib_0102_orthography når der fór ein hest etter landevegen og han # sleppte ei lita +x_lure på vegen # så sprang dei konsmo_uib_0102 denn eine # spranng ifrå denn eina sia å denn anndre ifrå denn anndra sia å kåma fysst å få tie hesstelårt'n å få ann heim konsmo_uib_0102_orthography den eine # sprang ifrå den eine sida og den andre ifrå den andre sida og komme først og få teke hestelorten og få han heim konsmo_uib_0102 desa mænnan di # denn eine va snikkår å denn anndre va garbrugår # mænn hesstelårten va go å ha fårr b- di begge to konsmo_uib_0102_orthography desse mennen dei # den eine var snikkar og den andre var gardbrukar # men hestelorten var god å ha for b- dei begge to ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0103 {innleiande kommentar} konsmo_uib_0103_orthography {innleiande kommentar} konsmo_uib_0103 någen særlig skulegånng på någen måde de he eg ikkje hatt de e bare fållkeskule # de ær allt konsmo_uib_0103_orthography nokon særleg skolegang på nokon måte det har eg ikkje hatt det er berre folkeskole # det er alt konsmo_uib_0103 mænn ee me hadde en gammal flinngke lerar å # e # blei någenlunne # ee i dænn tia såmm nå konsmo_uib_0103_orthography men e vi hadde ein gammal flink lærar og # eg # blei nokolunde # e i den tida som nå konsmo_uib_0103 %s # kann vi stannsa ijenn hm konsmo_uib_0103_orthography %s # kan vi stanse igjen hm konsmo_uib_0103 dei gammle i dænn tia di hadde # mannge fårtelinga # ifrå tru å åvertru konsmo_uib_0103_orthography dei gamle i den tida dei hadde # mange forteljingar # ifrå tru og overtru konsmo_uib_0103 å æin a fårtelingan # såmm ee # ee eg høure ifrå æ va lid'n konsmo_uib_0103_orthography og ei av forteljingane # som e # e eg høyrde ifrå eg var liten konsmo_uib_0103 de va # de # kå måde di skolle sjå seg ud # de reta kjærringæmmne si konsmo_uib_0103_orthography det var # det # kva måte dei skulle sjå seg ut # det rette kjerringemnet sitt konsmo_uib_0103 %k # så # å de va de sikkraste # de va å så # å så ee ta de om jolda jolnekvell'n konsmo_uib_0103_orthography %k # så # og det var det sikraste # det var og så # og så e ta det om juledag julekvelden konsmo_uib_0103 å ee konsmo_uib_0103_orthography og e konsmo_uib_0103 å så sida vakkt # å så skoll di vera tri # inne # å så skoll di passa på # å halla kveranndre i hennan konsmo_uib_0103_orthography og så sitte vakt # og så skulle dei vere tre # inne # og så skulle dei passe på # å halde kvarandre i hendene konsmo_uib_0103 å nårr de lei så te # te ee mitt upå nåtta # så skolle dænne # vårrd'nde # kjærringebbne så skoll denn visa seg konsmo_uib_0103_orthography og når det lei så til # til e midt utpå natta # så skulle dette # +x_vordande # kjerringemnet så skulle det vise seg konsmo_uib_0103 ja å kå # kå ditta va fårr æi # å så skoll da # de liga di konne få vida de øu konsmo_uib_0103_orthography ja og kva # kva dette var for ei # og så skulle da # til like dei kunne få vite det au konsmo_uib_0103 å se omm de skolle bli rigedom hell fattigdom hell de blei bare sånn någe medels konsmo_uib_0103_orthography og sjå om det skulle bli rikdom eller fattigdom eller det blei berre sånn noko middels konsmo_uib_0103 å # dei sat # inne # tri styttje # å hellt kveranndre i hennan konsmo_uib_0103_orthography og # dei sat # inne # tre stykke # og heldt kvarandre i hendene konsmo_uib_0103 å då de lei te # mitte på nåttå # sånn minnåtstie # så blei dar eit fel brak å så kåmm ditte kvinnfållke inn # å då såg di kvenn ditte her va konsmo_uib_0103_orthography og da det lei til # midt på natta # sånn midnattstider # så blei der eit fælt brak og så kom dette kvinnfolket inn # og da såg dei kven dette her var konsmo_uib_0103 å # de va nå sånn # atte de va kje någe særli trøssterik før di fårr ho jekk henn # å så tok # ee å så drakk # a vannglase konsmo_uib_0103_orthography og # det var nå sånn # at det var ikkje noko særleg trøysterikt for dei for ho gjekk hen # og så tok # e og så drakk # av vassglaset konsmo_uib_0103 å de va jo # ee # e mærrkje på atte de blei kje noen vellstann # i famelien konsmo_uib_0103_orthography og det var jo # e # eit merke på at det blei ikkje nokon velstand # i familien konsmo_uib_0103 fårr vi sa atte de blei nogen ee # bli så bli fattigdåm # så # va de di drakk a vann konsmo_uib_0103_orthography for vi sa at det blei nokon e # blir så blir fattigdom # så # var det dei drakk av vatn konsmo_uib_0103 å nårr de blei sånn noge medels vellstannsfållk # så drakk di # så togg di a øle konsmo_uib_0103_orthography og når det blei sånn noko middels velstandsfolk # så drakk dei # så tok dei av ølet konsmo_uib_0103 å blei dær rigedåm # i etå # så # tog di a drammen konsmo_uib_0103_orthography og blei der rikdom # i +u eta # så # tok dei av drammen konsmo_uib_0103 å denna # då ho kåmm inn # så tog ho # a # ee så tog ho a a vanne # å de # blei såmm sakkt en skoffelse konsmo_uib_0103_orthography og denne # da ho kom inn # så tok ho # av # e så tok ho av av vatnet # og det # blei som sagt ein skuffelse konsmo_uib_0103 å de he vist seg # att ee # nogen vellstan # he der innkje ble i etå konsmo_uib_0103_orthography og det har vist seg # at e # nokon velstand # har der ikkje blitt i +u ete ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0103 i gamm'l da'a # så va her mye # tru å mye øvetru konsmo_uib_0103_orthography i gamle dagar # så var her mykje # tru og mykje overtru konsmo_uib_0103 å serlig # nårr de annjekk # fållk såmm va # kåmen a daga nogge # noge hasstig konsmo_uib_0103_orthography og særleg # når det angjekk # folk som var # komne av dage noko # noko hastig konsmo_uib_0103 så konn de manng gånnge bli ettepå # dei va døe # så ee va de # på dænn måd'n att di # di talte omm heimjænngara konsmo_uib_0103_orthography så kunne det mange gonger bli etterpå # dei var døde # så e var det # på den måten at dei # dei talte om heimgangarar konsmo_uib_0103 atte då # konn di visa sekk # ee nåe ettepå konsmo_uib_0103_orthography at da # kunne dei vise seg # e noko etterpå konsmo_uib_0103 å der e enn # ei gamal # sver # i de skolle vera # oppi grennå konsmo_uib_0103_orthography og der er ein # ein gammal # svær # i det skulle vere # oppi grenda konsmo_uib_0103 å der skolle vera en mann # såmm viste sækk # ee # ettepå konsmo_uib_0103_orthography og der skulle vere ein mann # som viste seg # e # etterpå konsmo_uib_0103 å så va der ein # såmm skolle vera # noge bere hell någe klogar helle anndre konsmo_uib_0103_orthography og så var der ein # som skulle vere # noko betre eller noko klokare enn andre konsmo_uib_0103 å så # sette # hann sæ føre # atte hann ville a å så tala me ann # å så kannse s- få ann te # att hann konne bli i ro # ittepå konsmo_uib_0103_orthography og så # sette # han seg føre # at han ville av og så tale med han # og så kanskje s- få han til # at han kunne bli i ro # etterpå konsmo_uib_0103 å hann jekk # å hann fekk tala mæ dænn døe mann'n konsmo_uib_0103_orthography og han gjekk # og han fekk tale med den døde mannen konsmo_uib_0103 å då hann hadde høurt # å få tala me ann de ann ville # å skolle sjå å så kåma ud # ijænn a kjørrkjegaren konsmo_uib_0103_orthography og da han hadde høyrt # og fått tale med han det han ville # og skulle sjå og så komme ut # igjen av kyrkjegarden konsmo_uib_0103 då # jekk denn døe mann'n å å så jekk imøddå # så atte # hann konne innkje vel få sloppe ud å frø- kåmme ud ijønnom porrt'n konsmo_uib_0103_orthography da # gjekk den døde mannen og og så gjekk imellom # så at # han kunne ikkje vel få sleppe ut og frø- komme ut igjennom porten konsmo_uib_0103 mænn så # passt hann på # å så # ee jekk så nere kjørrkjegarsmuren såmm hann konne konsmo_uib_0103_orthography men så # passa han på # og så # e gjekk så nær kyrkjegardsmuren som han kunne konsmo_uib_0103 å så i # ee snappheda så tok hann # å så # fekk kåme sækk øve muren å så hoppte øve konsmo_uib_0103_orthography og så i # e +x_snappheita så tok han # og så # fekk komme seg over muren og så hoppa over konsmo_uib_0103 å då å kåmm på denn måd'n # ud'nom # kjørrkjegaren konsmo_uib_0103_orthography og da og kom på den måten # utanom # kyrkjegarden konsmo_uib_0103 mænn då jekk de kje annleis ell så # atte då hann hoppte øve kjørrkjegarsmuren # då rammla heile muren ne konsmo_uib_0103_orthography men da gjekk det ikkje annleis enn så # at da han hoppa over kyrkjegardsmuren # da ramla heile muren ned konsmo_uib_0103 kå dær va mæ dette å innkje de torr kje e seia # mænn de e # led i de fållk trude å innkje trude konsmo_uib_0103_orthography kva der var med denne og ikkje det tør ikkje eg seie # men det er # led i det folk trudde og ikkje trudde konsmo_uib_0103 e kann fårtela # i # i fållkesanng'n # her i frå Øud'ndal'n konsmo_uib_0103_orthography eg kan fortelje # ei # ei folkesegn # her i frå Audnedalen konsmo_uib_0103 %u helle nerare bestæmmt i # øy- garen Øyneskleiv konsmo_uib_0103_orthography %u eller nærare bestemt i # øy- garden Øydneskleiv konsmo_uib_0103 her va # ett gammelt sagg'n såmm # sa # atte dar låg # sånn en store skatt konsmo_uib_0103_orthography her var # ei gammal segn som # sa # at der låg # sånn ein stor skatt konsmo_uib_0103 ee # fårvart i konsmo_uib_0103_orthography e # forvart i konsmo_uib_0103 ud onne en # store stein # utfårbi garen konsmo_uib_0103_orthography ute under ein # stor stein # utforbi garden konsmo_uib_0103 å # dette # va sælføllgelig ett tråll hell # noge slikkt såmm # såmm ee sad vakkt øve de konsmo_uib_0103_orthography og # dette # var +x_selvfølgelig eit troll eller # noko slikt som # som e sat vakt over det konsmo_uib_0103 mænn så va de rar mæ de når de va mannge pennga # helle enn store skatt så sko di nå # jera ed fårsøk på å få fatt i de konsmo_uib_0103_orthography men så var det rare med det når det var mange pengar # eller ein stor skatt så skulle dei nå # gjere eit forsøk på å få fatt i det konsmo_uib_0103 å så va de noge bejærrta kara så tog dei # å me sæ noge spa'a å så skoll di ud å så grava # ronnt omm stein'n å så sjå omm di konne kje # få kåme innonne stein'n konsmo_uib_0103_orthography og så var det nokre +x_behjarta karar så tok dei # og med seg nokre spadar og så skulle dei ut og så grave # rundt om steinen og så sjå om dei kunne ikkje # få komme innunder steinen konsmo_uib_0103 %u fårr der måtte då skatt'n liddja konsmo_uib_0103_orthography %u for der måtte da skatten ligge konsmo_uib_0103 dei ee # jekk hænn # å så grov å grov å dein ee denn grøffta kann di ti dels sjå ennå konsmo_uib_0103_orthography dei e # gjekk hen # og så grov og grov og den e den grøfta kan dei til dels sjå ennå konsmo_uib_0103 steinen dænn e skod'n # mænn ee # grøffta kann di te dels sjå ennå konsmo_uib_0103_orthography steinen den er skoten # men e # grøfta kan dei til dels sjå ennå konsmo_uib_0103 mænn då di kåmm så la- så låkt ne atte di konne # ee di konne kjikka somm innonne stein'n konsmo_uib_0103_orthography men da dei kom så la- så lågt ned at dei kunne # e dei kunne kikke som innunder steinen konsmo_uib_0103 då såg di # i de sama # øyeblikke # att Øydnesklegaren # de va ill å låie de sto i bare # ee illebrann konsmo_uib_0103_orthography da såg dei # i det same # augeblikket # at Øydneskleivgarden # der var eld og logar det stod i berre # e eldebrann konsmo_uib_0103 så # ja då va de bare omm å jera # å kåma a sted å så skolle # sjå å så få # vera me # å så jællpa å sløkkja konsmo_uib_0103_orthography så # ja da var det berre om å gjere # å komme av stad og så skulle # sjå og så få # vere med # og så hjelpe å sløkke konsmo_uib_0103 dei jekk ifrå stein'n å spa'an å # å så # då di kåmm opp imode garan her # då va der jo inngen tinng # Øydenskle sto såmm de hadde sta konsmo_uib_0103_orthography dei gjekk ifrå steinen og spadane og # og så # da dei kom opp imot gardane her # da var der jo ingen ting # Øydneskleiv stod som det hadde stått konsmo_uib_0103 dær va e aller nogen tinng konsmo_uib_0103_orthography der var det aldri nokon ting konsmo_uib_0103 så jekk de kje ber ell værre di reiste tebagers atte te # denne stein'n di kalla de Rigestein'n konsmo_uib_0103_orthography så gjekk det ikkje betre eller verre dei reiste tilbake att til # denne steinen dei kalla det Rikesteinen konsmo_uib_0103 mænn då # då hadde trålle teje dænne herr skatt'n # å då va der innjen tinng konsmo_uib_0103_orthography men da # da hadde trollet teke denne her skatten # og da var der ingen ting konsmo_uib_0103 å fållkesanngne seie di # seie # atte # då reiste di # ee konsmo_uib_0103_orthography og folkesegna seier dei # seier # at # da reiste dei # e konsmo_uib_0103 ligeså gått # hadde trålle la- ee lakkt a sted likeså gått oppøve å så onne dænn høgaste fjellknøusen såmm æ # på vesstsia a Øydnevann # onne Håbbarsknud'n konsmo_uib_0103_orthography likså godt # hadde trollet la- e lagt av stad likså godt oppover og så under den høgaste fjellknausen som er # på vestsida av Øydnevatn # under Hobberrsknuten konsmo_uib_0103 å dær ligge skatt'n visstnok fårvart ennå konsmo_uib_0103_orthography og der ligg skatten visstnok forvart ennå konsmo_uib_0103 dær jekk mannge saggne # omm # bydegasst'n konsmo_uib_0103_orthography der gjekk mange segner # om # bytegasten konsmo_uib_0103 dei # tala omm # att ee # der va # atte bydegasst'n denn jikk nårr de atte # ee di hadde flytt bydingsteinan konsmo_uib_0103_orthography dei # tala om # at e # der var # at bytegasten den gjekk når det at # e dei hadde flytt bytingsteinane konsmo_uib_0103 å der jekk der mannge s- seggne omm # nårr bydegasst'n M3 hann spranng bare # å så # ee råppte å brølte konsmo_uib_0103_orthography og der gjekk der mange s- segner om # når bytegasten M3 han sprang berre # og så # e ropte og brølte konsmo_uib_0103 å de va jo aller hellst omm netan # hann # va ude konsmo_uib_0103_orthography og det var jo aller helst om nettene # han # var ute konsmo_uib_0103 å # vusst var de # nårr dei # såmm di tiast såmm dæ tiast va tefelle konsmo_uib_0103_orthography og # verst var det # når dei # som dei tidast som det tidast var tilfellet konsmo_uib_0103 atte di hadde teje bydingsteina # å så hive dei # ee på vann så atte di såkk ne konsmo_uib_0103_orthography at dei hadde teke bytingsteinar # og så hive dei # e på vatn så at dei sokk ned konsmo_uib_0103 fårr då trude di de atte nårr skoll di fårr # all ti # vera ferig å ikkje atte de # blei kje meir tale åmm de konsmo_uib_0103_orthography for da trudde dei det at når skulle dei for # all tid # vere ferdige og ikkje at det # blei ikkje meir tale om det konsmo_uib_0103 mænn då kåmm bydegasst'n # å så # ligesåm # halte å drog å skoll ha di opp ijænn konsmo_uib_0103_orthography men da kom bytegasten # og så # liksom # halte og drog og skulle ha dei opp igjen konsmo_uib_0103 mænn hann fekk di messt alldri lenngar # hell att hann fekk i opp i sj- vannskårrpa då va dæ såmm di blei fårr tonnge # å så mått hann slippa di atti konsmo_uib_0103_orthography men han fekk dei mest aldri lenger # enn at han fekk dei opp i sj- vasskorpa da var det som dei blei for tunge # og så måtte han sleppe dei att konsmo_uib_0103 å då var dær atte hann hylte å brølte # så de va fæle tinng # å å nårr ee byd- nårr bydingsteina att hann misste di så # di jekk te bunns att konsmo_uib_0103_orthography og da var der at han hylte og brølte # så det var fæle ting # og og når e byd- når bytingsteinane at han miste dei så # dei gjekk til botns att konsmo_uib_0103 å slig var # mannge fårtelinga # i # gammel ti å de treffte di jo # atte # ee atte %s konsmo_uib_0103_orthography og slik var # mange forteljingar # i # gammal tid og det trefte dei jo # at # e at %s konsmo_uib_0103 ee byttingsteinan # dei blei # flytte # å # då # blei spørrsmåle atte bydegasst'n hadde sitt å jera # då jekk hann # heim atti konsmo_uib_0103_orthography e bytingsteinane # dei blei # flytte # og # da # blei spørsmålet at bytegasten hadde sitt å gjere # da gjekk han # heim att konsmo_uib_0103 dær va mannge gammle sjikka # såmm # di hadde # før i tiå konsmo_uib_0103_orthography der var mange gamle skikkar # som # dei hadde # før i tida konsmo_uib_0103 å dæriblant var de nårr dær va bryllup # så de gallt allti å så få de te på en sjibeli måde konsmo_uib_0103_orthography og deriblant var det når der var bryllaup # så det gjaldt alltid og så få det til på ein skipeleg måte konsmo_uib_0103 så va dær # jo mannge # de va smått føre atte de va vonnt å skaffa # te # ee mad konsmo_uib_0103_orthography så var der # jo mange # det var smått føre at det var vondt å skaffe # til # e mat konsmo_uib_0103 å de såmm skolle te te i ed bryllop # fårr atte de skolle # bli somm de skolle konsmo_uib_0103_orthography og det som skulle til til i eit bryllaup # for at det skulle # bli som det skulle konsmo_uib_0103 å så ble # va de allti # detta di kallde får «di skolle bera senne» konsmo_uib_0103_orthography og så blei # var der alltid # dette dei kalla for «dei skulle bere +x_sende» konsmo_uib_0103 å te sennen # så va de jo serlig ein tinng # såmm di skolle # ha me seg å de va # å de va ystosst konsmo_uib_0103_orthography og til +x_senda # så var det jo særleg ein ting # som dei skulle # ha med seg og det var # og det var +x_ysteost konsmo_uib_0103 allså uda # mysa di kokkte ne # å så # så de blei # dette di kalla ystosst konsmo_uib_0103_orthography altså utav # mysa dei kokte ned # og så # så det blei # dette dei kalle +x_ysteost konsmo_uib_0103 å de konn noen tiår bli enn temmelig # store ee # kaga konsmo_uib_0103_orthography og det kunne nokon tider blir ei temmeleg # stor e # kake konsmo_uib_0103 å # så var de ei gånng # di skoll te ed bryllop konsmo_uib_0103_orthography og # så var det ein gong # dei skulle til eit bryllaup konsmo_uib_0103 å så # hadde di kåna kokkt opp # en ee # veldig svere ysstost konsmo_uib_0103_orthography og så # hadde dei kona kokt opp # ein e # veldig svær ysteost konsmo_uib_0103 å denne va så stor atte mannen # nøud bere ann å hann bar ann onne hånnå konsmo_uib_0103_orthography og denne var så stor at mannen # laut bere han og han bar han under handa konsmo_uib_0103 å så # jekk di i veien de va jekk di i vei dæ va skogveks di måtte gå konsmo_uib_0103_orthography og så # gjekk dei i vegen det var gjekk dei i veg det var skogveges dei måtte gå konsmo_uib_0103 å # opp på høgaste k- knibben så di såg neøve dal'n # der # brøllupshuse va konsmo_uib_0103_orthography og # opp på høgaste k- +x_knibben så dei såg nedover dalen # der # bryllaupshuset var konsmo_uib_0103 der # ee va dærr en bratte ja de va e bratte bakkje # å konsmo_uib_0103_orthography der # e var der ein bratt ja det var ein bratt bakke # og ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0103 å der ee # ee # ee måtte # ee der tog ee ligesåm denne ysstossten hann va så tonnge hann tok såmm makkta uda mannen konsmo_uib_0103_orthography og der e # e # e måtte # e der tok e liksom denne +x_ysteosten han var så tung han tok som makta utav mannen konsmo_uib_0103 å hann fekk slippt ann # å # å så tog han # trollte utfårr bakkjen konsmo_uib_0103_orthography og han fekk sleppt han # og # og så tok han # trulta utfor bakken konsmo_uib_0103 å # denne va så tonnge # å så udfårr denne bratte bakkjen de va enndå en bratt ee slåtebakk # såmm va # slet å greitt konsmo_uib_0103_orthography og # denne var så tung # og så utfor denne bratte bakken det var enda ein bratt e slåttebakke # som var # slett og greitt konsmo_uib_0103 å hann rollde me all makkt # udføre konsmo_uib_0103_orthography og han rulla med all makt # utføre konsmo_uib_0103 å # neonne bakken der sto i skogeløa konsmo_uib_0103_orthography og # nedunder bakken der stod ei skogløe konsmo_uib_0103 å så jekk de innkje v- værrken ber elle verre # hell atte # denn # denn osst'n # denn havvna i folle farrt # obette denn skogeløa konsmo_uib_0103_orthography og så gjekk det ikkje v- verken betre eller verre # enn at # den # den osten # den hamna i full fart # oppetter den skogløa konsmo_uib_0103 å de # denn var såpass tonnge å kåmm me såpass enn farrt # atte denn slo ud tri vegge i løa konsmo_uib_0103_orthography og det # den var såpass tung og kom med såpass ein fart # at den slo ut tre vegger i løa konsmo_uib_0103 å de jenng ennå store sanngn omm # då der atte # di slo ut tri veddje i skogeløa konsmo_uib_0103_orthography og det går enda store segner om # da der at # dei slo ut tre vegger i skogløa konsmo_uib_0103 hær e mannge # ee tinng såmm # s- ee såmm jænnge ette # såmm di gammle he våre # våre oppi konsmo_uib_0103_orthography her er mange # e ting som # s- e som går etter # som dei gamle har vore # vore oppi konsmo_uib_0103 å der iblannt va dar en mann # på Hedde # såmm ee # di kallde ann te å mæ # fårr # Heddesgobben hann konsmo_uib_0103_orthography og der iblant var der ein mann # på Hedde # som e # dei kalla han til og med # for # Heddesgubben han konsmo_uib_0103 hann dar e så mye somm # spøres ette hann konsmo_uib_0103_orthography han der er så mykje som # spørst etter han konsmo_uib_0103 å dæriblannt så spures de atte # ei gånng hann hadde fenngje litt vel mannge dramma # å så # skolle hann te Kånnsmokjørrkja konsmo_uib_0103_orthography og deriblant så spurdest det at # eit gong han hadde fått litt vel mange drammar # og så # skulle han til Konsmokyrkja konsmo_uib_0103 å da ann jekk inn i kjørrkja # å kåmm inn på kjørrkjegållve # ee så datt hann øve styr konsmo_uib_0103_orthography og da han gjekk inn i kyrkja # og kom inn på kyrkjegolvet # e så datt han over styr konsmo_uib_0103 mænn då sa ann de # atte de spurest i sju kjørrkjesåkk'n # då Heddesgobben då hann fall på kjørrkjetili konsmo_uib_0103_orthography men da sa han det # at det spurdest i sju kyrkjesokn # da Heddesgubben da han fall på kyrkjetilet konsmo_uib_0103 hann hadde øu # dar e øu i anna fårteling såmm skrive sæg ette hann konsmo_uib_0103_orthography han hadde au # der er au ei anna forteljing som skriv seg etter han konsmo_uib_0103 å de va # ee før jol # ee ei gånng konsmo_uib_0103_orthography og det var # e før jul # e ein gong konsmo_uib_0103 så skolle hann # så va ann ude på Hedde ee elle på Kånnsmo å så skolle # å så skolle ee # di skolle bytte dela enn brænnevinsdonngk konsmo_uib_0103_orthography så skulle han # så var han ute på Hedde e eller på Konsmo og så skulle # og så skulle e # dei skulle byte dele ein brennevinsdunk konsmo_uib_0103 å hann hadde me sæg enn ni ell tilitærs donngk # å denn fyllde hann me # då fyllde hann me # me detta ståffi konsmo_uib_0103_orthography og han hadde med seg ein ni eller tiliters dunk # og den fylte han med # da fylte han med # med dette stoffet konsmo_uib_0103 å då hann jekk øve ydra Hødde- Heddesbrøunå # då # jekk de kje ber ell værre hann va vell innkje støar på fødan # så # jekk hann ijånå konsmo_uib_0103_orthography og da han gjekk over ytre Hødde- Heddesbrua # da # gjekk det ikkje betre eller verre han var vel ikkje støare på føtene # så # gjekk han igjennom konsmo_uib_0103 mænn ee hann +u vebbna hann +u vaddnas både sæg å dånnkjen # så hann kåmm te lanns me denn å jekk inn te neraste naboen konsmo_uib_0103_orthography men e han +u vebbna han vatnast både seg og dunken # så han kom til lands med den og gjekk inn til næraste naboen konsmo_uib_0103 å # te M4 # å så # tænngte på å så få sjiffta klær # får dette blei # velldi kallt # dette va # å mitt oppå vederen konsmo_uib_0103_orthography og # til M4 # og så # tenkte på og så få skifta klede # for dette blei # veldig kaldt # dette var # òg midt oppå vinteren konsmo_uib_0103 å da hann kåmm inn så sko hann nå kjyda av # att hann hadde frællst donnkjen å då skoll di nå ha seg en # go donng- ee go ee # størrkjing alle # såmm ville konsmo_uib_0103_orthography og da han kom inn så skulle han nå kyte av # at han hadde frelst dunken og da skulle dei nå ha seg ei # god donng- e god e # styrking alle # som ville konsmo_uib_0103 å så s- # tog ann donnkjen # å helt denn opp # høkt oppe ja opp mæ håve # å så # ee slo ann denn i bore konsmo_uib_0103_orthography og så s- # tok han dunken # og heldt den opp # høgt oppe ja opp med hovudet # og så # e slo han den i bordet konsmo_uib_0103 å så jekk de kje ber ell værre # atte så jinnge donnkjen sonn konsmo_uib_0103_orthography og så gjekk det ikkje betre eller verre # at så gjekk dunken sund konsmo_uib_0103 å brennevi'n de fåsste neøve # heila gållve å ennt'n dær va ni ell de va ti liter på ann # mænn nåkk e dæ di fikk de atte ne på gållve konsmo_uib_0103_orthography og brennevinet det fossa nedover # heile golvet og enten der var ni eller det var til liter på han # men nok er det dei fekk det att ned på golvet konsmo_uib_0103 å dette måtte denne dy- desse dyre dråban dei måtte ikkje fårsømmast konsmo_uib_0103_orthography og dette måtte denne dy- desse dyre dropane dei måtte ikkje forsømmast konsmo_uib_0103 å så tog di å så l- # l- måtte ligga sæg på fire # på gållve gållvboran å så drakk di # josst de di tyssa te konsmo_uib_0103_orthography og så tok dei og så l- # l- måtte legge seg på fire # på golvet golvborda og så drakk dei # just det dei tørsta til konsmo_uib_0103 å di tyssta visst myje # fårr di blei så ærrke folle alle sammen såmm de konne gå ann # sånn jekk de te denn gånnga då Heddesgud'n va å så hennta brænnevin å så %u konsmo_uib_0103_orthography og dei tørsta visst mykje # for dei blei så erke fulle alle saman som det kunne gå an # sånn gjekk det til den gongen da Heddesguten var og så henta brennevin og så %u konsmo_uib_0103 %u konsmo_uib_0103_orthography %u konsmo_uib_0103 de e i anna histori # denn skrive se nå åvante ifra grænnan konsmo_uib_0103_orthography det er ei anna historie # den skriv seg nå ovantil ifrå grendene konsmo_uib_0103 der # va nå # enn ee # gamel te å me en gamel orførar # in kloge mann # å in greie mann på alle vis konsmo_uib_0103_orthography der # var nå # ein e # gammal til og med ein gammal ordførar # ein klok mann # og ein grei mann på alle vis konsmo_uib_0103 så kåmm hann te byen # å så # å så jekk hann inn på i musikkfårættning # å ville kjøba in feleboge konsmo_uib_0103_orthography så kom han til byen # og så # og så gjekk han inn på ei musikkforretning # og ville kjøpe ein feleboge konsmo_uib_0103 så kåmm ann inn # te denne # ee b- bekjeninja botikkbekjeninga # å så sa # att hann skolle ha # enn felebåge konsmo_uib_0103_orthography så kom han inn # til denne # e b- beteninga butikkbeteninga # og så sa # at han skulle ha # ein feleboge konsmo_uib_0103 «åmm di hadde de ?» konsmo_uib_0103_orthography «om dei hadde det ?» konsmo_uib_0103 mænn denne # denne herre # butikkbekjent'n # hann skolle såmm vera # noge store på de konsmo_uib_0103_orthography men denne # denne +x_herre # butikkbetjenten # han skulle som vere # noko stor på det konsmo_uib_0103 å så # vise te atte hann va noge meir enn denne hær # bånebus'n ifra lanne konsmo_uib_0103_orthography og så # vise til at han var noko meir enn denne her # bondebusen ifrå landet konsmo_uib_0103 å så sto ann # å libbra # atte # hann trude kje de di hadde de konsmo_uib_0103_orthography og så stod han # og +x_libra # at # han trudde ikkje det dei hadde det konsmo_uib_0103 en # felebåge en felebåge # nei hann trude kje di hadde de konsmo_uib_0103_orthography ein # feleboge ein feleboge # nei han trudde ikkje dei hadde det konsmo_uib_0103 så jo- # så va ann ee denne mann'n hann sto å jore sæ færig te å gå # mænn så sa ann «ja kannskje de e en violinbue du mæine ?» konsmo_uib_0103_orthography så jo- # så var han e denne mannen han stod og gjorde seg ferdig til å gå # men så sa han «ja kanskje det er ein fiolinboge du meiner ?» konsmo_uib_0103 så sa # denne mann'n de # «nei ee dæ va en felebåge æ skolle ha» konsmo_uib_0103_orthography så sa # denne mannen det # «nei e det var ein feleboge eg skulle ha» konsmo_uib_0103 «mænn ekk eg veid atte ne # på i anna bo- botikkfårettning der he di felebåga da ska e ne der å så pråva» konsmo_uib_0103_orthography «men eg eg veit at nede # på ei anna bo- butikkforretning der har dei felebogar da skal eg ned der og så prøve» konsmo_uib_0103 å der sto # hann ette dænn såmm ville jera narr a denne herr # gammle mann'n # hann +u ledde # hann blei s- sidan ette konsmo_uib_0103_orthography og der stod # han etter den som ville gjere narr av denne her # gamle mannen # han +u leidde # han blei s- sidan etter konsmo_uib_0103 å # bare måtte # tennkja på att hann ha stellt sæ dommt konsmo_uib_0103_orthography og # berre måtte # tenke på at han hadde stelt seg dumt ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0104 {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0104_orthography {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0104 å så kåmmer her ein å vill ha greie på # om e vi- ee om gasst'n # skolle fårtella litt omm gassten konsmo_uib_0104_orthography og så kjem her ein og vil ha greie på # om eg vi- e om gasten # skulle fortelje litt om gasten konsmo_uib_0104 en gasst de va ein såmm # di trudde hadde # le'e å flytta på byttingstein'n konsmo_uib_0104_orthography ein gast det var ein som # dei trudde hadde # lege og flytta på bytingsteinen konsmo_uib_0104 mænn ee # gass- hann å så jekk ann ijenn # ette hann va dø å vekke konne vora # der konne ha jæjje lannge lannge tie konsmo_uib_0104_orthography men e # gass- han og så gjekk han igjen # etter han var død og vekk kunne vore # der kunne ha gått lange lange tider konsmo_uib_0104 så kåmm ann kannsje ijenn å ville flytta byttingsteinan slik atte di blei på rette plass'n konsmo_uib_0104_orthography så kom han kanskje igjen og ville flytte bytingsteinane slik at dei blei på rette plassen konsmo_uib_0104 de va jærrne slik att hann ville # eiga meir ell ann tillkåmm # å så va de å prøva å få flytta på byttingsteinan ennt'n de va i skog helld i marrk konsmo_uib_0104_orthography det var gjerne slik at han ville # eige meir enn han tilkom # og så var det å prøve å få flytta på bytingsteinane enten det var i skog eller i mark konsmo_uib_0104 jaha konsmo_uib_0104_orthography jaha konsmo_uib_0104 de %k de va allså fårr ee g- gasst'n de va fållk såmm va dø å konne våra dø fårr lennga år s- lannge årtie sian konsmo_uib_0104_orthography det %k det var altså for e g- gasten det var folk som var døde og kunne vore døde for lenger år s- lange årti sidan konsmo_uib_0104 mænn hann ville # retta på ett bytte såmm di hadde flytta byttingsteinan de skull tebage på sinn rette plass konsmo_uib_0104_orthography men han ville # rette på eit byte som dei hadde flytta bytingsteinane det skulle tilbake på sin rette plass konsmo_uib_0104 å de konne di ikkje greie konsmo_uib_0104_orthography og det kunne dei ikkje greie konsmo_uib_0104 så va di te i mørrke kvella gasst'n va b- va ferrdast allti ude i mørrke ee kvella konsmo_uib_0104_orthography så var dei til i mørke kveldar gasten var b- var ferdast alltid ute i mørke e kveldar konsmo_uib_0104 sjella å alldri høure di di så gasst'n omm dagen mænn de va hellst # omm kvellane konsmo_uib_0104_orthography sjeldan og aldri høyrde dei dei såg gasten om dagen men det var helst # om kveldane konsmo_uib_0104 å # %k konsmo_uib_0104_orthography og # %k konsmo_uib_0104 å så # va ann te å villte flytte ville flytta på byttingsteinan mænn ann konne ikkje årrke di konsmo_uib_0104_orthography og så # var han til og ville flytte ville flytte på bytingsteinane men han kunne ikkje orke dei konsmo_uib_0104 å så va de å gas- å je seg så ille nå ann fekk di jo opp # o jora # så datt di tebage ijænn konsmo_uib_0104_orthography og så var det å gas- og gi seg så ille når han fekk dei jo opp # or jorda # så datt dei tilbake igjen konsmo_uib_0104 byttingstein'n konne alldri bli røtta # mænn gasst'n va der å prøfte å ville flytte di # dit di skolle ha våre konsmo_uib_0104_orthography bytingsteinen kunne aldri bli retta # men gasten var der og prøvde og ville flytte dei # dit dei skulle ha vore konsmo_uib_0104 mænn hann greide de alldrig konsmo_uib_0104_orthography men han greidde det aldri konsmo_uib_0104 å dærrfår ga ann seg så synndelig å dei ujoan # høure di ve nå- hellst omm mørrke kvella då sa di gasst'n va ute konsmo_uib_0104_orthography og derfor gav han seg så syndleg og dei +u ulydane # høyrde dei vel nå- helst om mørke kveldar da sa dei gasten var ute konsmo_uib_0104 i serli fårtelling # e dær ifrå # i nabobyggda i sør # de gallte bytte imellom presstegåren å nabogåren i nor konsmo_uib_0104_orthography ei særleg forteljing # er der ifrå # i nabobygda i sør # det gjaldt byte imellom prestegarden og nabogarden i nord konsmo_uib_0104 der # va %k konsmo_uib_0104_orthography der # var %k konsmo_uib_0104 der hadde ee # presstegåren kåmme får lanngt # imod nor innpå naboeiendåmen # å dei ville driva de tebage konsmo_uib_0104_orthography der hadde e # prestegarden komme for langt # imot nord innpå naboeigedommen # og dei ville drive det tilbake konsmo_uib_0104 de var ein sårenskrivår såmm # dømmde i saga konsmo_uib_0104_orthography det var ein sorenskrivar som # dømde i saka konsmo_uib_0104 å # dommen # denn e å finna i protekolane denn da i dak konsmo_uib_0104_orthography og # dommen # den er å finne i protokollane den dag i dag konsmo_uib_0104 menn nabo- de nabogaren i nor # somm tappte terreng dei påsto de atte dommen va gal konsmo_uib_0104_orthography men nabo- den nabogarden i nord # som tapte terreng dei påstod det at dommen var galen konsmo_uib_0104 å i mørrke kvella nårr di ferrdast itte daleveien så konne di høyre # skriveren hann ee konsmo_uib_0104_orthography og i mørke kveldar når dei ferdast etter dalvegen så kunne dei høyre # skrivaren han e konsmo_uib_0104 for ee hann va på oppå opp i heian # å ga seg så synndlig hann ville # fårrde hann hadde avsakkt en gal domm konsmo_uib_0104_orthography for e han var på opppå oppe i heiane # og gav seg så syndleg han ville # fordi han hadde avsagt ein galen dom konsmo_uib_0104 %k de va serlig i øusstheiå # mænn ifrå vesstheiå der svarte dær # en anna ein konsmo_uib_0104_orthography %k det var særleg i austheia # men ifrå vestheia der svarte der # ein annan ein konsmo_uib_0104 å higgrålo allt de ann konne # å sa «de fekk du betaling fårr» sa ann konsmo_uib_0104_orthography og higrelo alt det han kunne # og sa «det fekk du betaling for» sa han konsmo_uib_0104 så hann hadde allså ikkje noge å klage åver skrivåren # att hann hadde avsakkt gale domm fårr hann fikk sl- hadde fænnje betaling fårr de konsmo_uib_0104_orthography så han hadde altså ikkje noko å klage over skrivaren # at han hadde avsagt galen dom for han fekk sl- hadde fått betaling for det konsmo_uib_0104 de va allså nabogaren i nor somm # somm konne fårtela ditte here konsmo_uib_0104_orthography det var altså nabogarden i nord som # som kunne fortelje dette +x_herre konsmo_uib_0104 jaha konsmo_uib_0104_orthography jaha konsmo_uib_0104 %k gammle M5 # somm va føtt omkrinng att'nkjue hell litt før konsmo_uib_0104_orthography %k gamle M5 # som var fødd omkring attentjue eller litt før konsmo_uib_0104 jete opp ve en en ee en plass somm heitte Fogglen # lenngst # uti skogen # me bytte me nabogaren konsmo_uib_0104_orthography gjette oppe ved ein ein e ein plass som heitte Fuglen # lengst # uti skogen # med byte med nabogarden konsmo_uib_0104 hann # fårtelte fårr sinn sønnesønn atte hann s- hann såg gasst'n # de måtte allså vere omm dagen konsmo_uib_0104_orthography han # fortalde for sin soneson at han s- han såg gasten # det måtte altså vere om dagen konsmo_uib_0104 mænn hann spranng så råll- så velldig fårr å kåmma onnda # hann ville ikkje let seg visa konsmo_uib_0104_orthography men han sprang så råll- så veldig for å komme unna # han ville ikkje la seg vise konsmo_uib_0104 å n høure alldri jede atte der hadde våre nogen # gasst i denn # trakkt'n konsmo_uib_0104_orthography og han høyrde aldri gjete at der hadde vore nokon # gast i den # trakta konsmo_uib_0104 mænn dær e allså ifrå ellgammel ti må dær ha våre ekå kranngel der oppe sid'n gasst'n va der konsmo_uib_0104_orthography men der er altså ifrå eldgammal tid må der ha vore einkvan krangel der oppe sidan gasten var der konsmo_uib_0104 mænn # hann s- verrken fikk talt me ann hell # nogen tinng hann %u de høure n aldri jede atte gasst'n # ee snakkte me nogen konsmo_uib_0104_orthography men # han s- verken fekk talt med han eller # nokon ting han %u det høyrde ein aldri gjete at gasten # e snakka med nokon konsmo_uib_0104 de jor ann heller ikkje her då hann fekk øue på denne lille kjuringgut'n # då spranng ann allt de ha- hann konne konsmo_uib_0104_orthography det gjorde han heller ikkje her da han fekk auge på denne litle hjuringguten # da sprang han alt det ha- han kunne konsmo_uib_0104 å så %s en ann tinng # en ann'nt ee fenomen her i byggda såmm en av å te høure # de va lykktemannen konsmo_uib_0104_orthography og så %s ein annan ting # eit anna e fenomen her i bygda som ein av og til høyrde # det var lyktemannen konsmo_uib_0104 en lykktemann de va ein såmm i mørrke høuskvella dreiv # ee framm å tebage ette bytte me ei lykkt konsmo_uib_0104_orthography ein lyktemann det var ein som i mørke haustkveldar dreiv # e fram og tilbake etter bytte med ei lykt konsmo_uib_0104 di hadde s- konne se lykktå # å di konne se enn jåddna lanngt # ee lanngt ifrå konsmo_uib_0104_orthography dei hadde s- kunne sjå lykta # og dei kunne sjå han gjerne langt # e langt ifrå konsmo_uib_0104 mænn ee # mannen konne di allså alldri sjå konsmo_uib_0104_orthography men e # mannen kunne dei altså aldri sjå konsmo_uib_0104 kå e de s- # fenomen dette va # somm konne gå # ude i me- mørrke kvellane # fe- de fe høur n alldri jede omm konsmo_uib_0104_orthography kva er det s- # fenomen dette var # som kunne gå # ute i me- mørke kveldane # fe- det får høyrer ein aldri gjete om konsmo_uib_0104 di sa bare atte de va lykktemannen såmm va ute konsmo_uib_0104_orthography dei sa berre at det var lyktemannen som var ute konsmo_uib_0104 å di hadde hellst den tru atte de va ein mann såmm ee # jekk ette # ette bytte konsmo_uib_0104_orthography og dei hadde helst den tru at det var ein mann som e # gjekk etter # etter bytte konsmo_uib_0104 mænn dæ konn nok vera anndre tinng # de konne no væ- ee # ein somm ville lokka fållk ut i ulykke konsmo_uib_0104_orthography men det kunne nok vere andre ting # det kunne nå væ- e # ein som ville lokke folk ut i ulykke konsmo_uib_0104 ut på bratte svaberrga helle # ut på i vann konsmo_uib_0104_orthography ut på bratt svaberga eller # ut på i vatn konsmo_uib_0104 i fårtelling # ifrå # ee # presst'n E1 hell sønnane hannses konsmo_uib_0104_orthography ei forteljing # ifrå # e # presten E1 eller sonene hans konsmo_uib_0104 dær va i fårtelling åmm # atte di såg di va redd fårr lykktemannen oppe på # i hei # såmm di +u(ka danna) %k Naglestaheia konsmo_uib_0104_orthography der var ei forteljing om # at dei såg dei var redde for lyktemannen oppe på # ei hei # som dei +u(kva denne) %k Naglestadheia konsmo_uib_0104 å hann dreiv ee konsmo_uib_0104_orthography og han dreiv e konsmo_uib_0104 hann dreiv frå framm å ut ee framm å tebage kjenest %u en føllegud ann hadde me seg hann ble redd hann tåtte de va lykktemannen konsmo_uib_0104_orthography han dreiv frå fram og ut e fram og tilbake tenest %u ein følgjegut han hadde med seg han blei redd han tykte det var lyktemannen konsmo_uib_0104 dæ viste seg imiddlærtid atte de va atte di va kåmen i nærhedå a enn # enn husmannsplass somm # dær ee brann jos i konsmo_uib_0104_orthography det viste seg imiddlertid at det var at dei var komne i nærheita av ein # ein husmannsplass som # der e brann lys i konsmo_uib_0104 å di kåmm inn der å fekk blir bli redda i en sver snøstårrm konsmo_uib_0104_orthography og dei kom inn der og fekk blir blir redda i ein svær snøstorm konsmo_uib_0104 mænn lykktemannen høure n jede atte denn # va ude å ferrdast dær på fårsjellige plassa # akkorat somm # gasst'n konsmo_uib_0104_orthography men lyktemannen høyrde ein gjete at den # var ute og ferdast der på forskjellige plassar # akkurat som # gasten konsmo_uib_0104 mænn hørr kje jede atte de va byttingsteinan såmm skolle flyttest der # de va # anndre tinng konsmo_uib_0104_orthography men høyrer ikkje gjete at det var bytingsteinane som skulle flyttast der # det var # andre ting konsmo_uib_0104 nogen rekktig fårklaring på # ko denne lykktemannen egentli jore # ell kå ann spranng ette # de # he eg ikkje høurt konsmo_uib_0104_orthography noka riktig forklaring på # kva denne lyktemannen eigentleg gjorde # eller kva han sprang etter # det # har eg ikkje høyrt konsmo_uib_0104 menn di kallte de lykktemann'n de va et lys somm viste seg # å bevekte seg se- seine # hellst seine mørrke høusstkvellan konsmo_uib_0104_orthography men dei kalla det lyktemannen det var eit lys som viste seg # og bevega seg se- seine # helst seine mørke haustkveldar konsmo_uib_0104 mm konsmo_uib_0104_orthography mm konsmo_uib_0104 ja ja konsmo_uib_0104_orthography ja ja konsmo_uib_0104 de va %k ## de va omm åvårtru konsmo_uib_0104_orthography det var %k ## det var om overtru konsmo_uib_0104 de va mø så garan i hadde sine merrka # nårr de ## di ee di talte omm feige fållk konsmo_uib_0104_orthography det var mykje så gardane dei hadde sine merke # når det ## dei e dei talte om feige folk konsmo_uib_0104 feige fållk vill si de samme somm atte dær va # de konne vennta ee døttsfall # allså # fållk såmm ikkje kåmm te å leva lænnge konsmo_uib_0104_orthography feige folk vil seie det same som at der var # det kunne vente e dødsfall # altså # folk som ikkje kom til å leve lenge konsmo_uib_0104 så sa di # dar va ee konna vera feike fållk å di hadde visse merrka får de konsmo_uib_0104_orthography så sa dei # der var e kunne vere feige folk og dei hadde visse merke for det konsmo_uib_0104 nårr %k # nårr reven # jøyde # fårr mye i vesstheian # så sa di de va merrke på dær va feike fållk på garen konsmo_uib_0104_orthography når %k # når reven # gøydde # for mykje i vestheiene # så sa dei det var merke på der var feige folk på garden konsmo_uib_0104 de samme va tillfelle nårr # kattoggla søkte te hus konsmo_uib_0104_orthography det same var tilfellet når # kattugla søkte til hus konsmo_uib_0104 visst o # hållt seg i nerhedå a hus ell enndå søkkt inn i huse # så sa di de samme de va ed merrke på dær va feige fållk konsmo_uib_0104_orthography viss ho # heldt seg i nærheita av hus eller ennda søkte inn i huset # så sa dei det same det var eit merke på der var feige folk konsmo_uib_0104 de # va ei nåkkså slåane ee t- ee tru fårr dei såmm livvde fårr et honndraår sia konsmo_uib_0104_orthography det # var ei nokså slåande e t- e tru for dei som levde for eit hundreår sidan konsmo_uib_0104 i di seinare tie di nyare slekkt'n # dei har ikkje fessta seg ve slikkt någe konsmo_uib_0104_orthography i dei seinare tider dei nyare slektene # dei har ikkje festa seg ved slikt noko konsmo_uib_0104 å # trua nå- hellde nåkk på å gå heilt ud så det blir det virrka bare såmm et sagg'n å høyra dette her nå konsmo_uib_0104_orthography og # trua nå- held nok på å gå heilt ut så det blir det verkar berre som ei segn å høyre dette her nå konsmo_uib_0104 kan eg bare fårsette ? konsmo_uib_0104_orthography kan eg berre fortsette ? ho ja ho_orthography ja konsmo_uib_0104 ja få- %k konsmo_uib_0104_orthography ja fo- %k konsmo_uib_0104 fårr å ver ånna # nyføtte barn ifrå # onnerjorsfållk å # elles # gyggre å åskoreia konsmo_uib_0104_orthography for å verje unna # nyfødde barn ifrå # underjordsfolk og # elles # gygrer og oskoreia konsmo_uib_0104 så # måtte di alltik # legga ei såkks helle di ell e jærrn # i vogga konsmo_uib_0104_orthography så # måtte dei alltid # legge ei saks eller dei eller e jern # i vogga konsmo_uib_0104 å de va de alminndliga att de va s- dær jekk ee # uak- korrtas muli ti imellom føtts'l å dåp konsmo_uib_0104_orthography og det var det alminneleg at det var s- der gjekk e # uak- kortast mogleg tid imellom fødsel og dåp konsmo_uib_0104 så snart dåben ee di hadde då barne va døppt # så konne di # onngå de konsmo_uib_0104_orthography så snart dåpen e dei hadde da barnet var døypt # så kunne dei # unngå det konsmo_uib_0104 mænn de va b- imellom føtts'l å # å dåp # de va då di måtte vera serlig fårsikktig me å # ha jærrn konsmo_uib_0104_orthography men det var b- imellom fødsel og # og dåp # det var da dei måte vere særleg forsiktige med å # ha jern konsmo_uib_0104 helle me her sa di allti i såkks # i vågga konsmo_uib_0104_orthography eller men her sa dei alltid ei saks # i vogga konsmo_uib_0104 de verna di # imot # onnergronn'n # onnerjårrdiske fållk konsmo_uib_0104_orthography det verna dei # imot # undergrunnen # underjordiske folk ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0105 {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0105_orthography {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0105 eg e barneføtt på Heglann i Kånnsmo # i att'nhonndreåeinånitti # åt å tjuene i åt'ne att'nhonndreåeinånitti konsmo_uib_0105_orthography eg er barnefødd på Hægegland i Konsmo # i attenhundreogeinognitti # åtte og tjuande i åttande attenhundreogeinognitti konsmo_uib_0105 ja # de e ska nå fårtela de e frå ein gar på # Eigelann i Kånnsmå ## di fårtelt att ee dar va gasst der opp i gammel ti konsmo_uib_0105_orthography ja # det eg skal nå fortelje det er frå ein gard på # Eigeland i Konsmo ## dei fortalde at e der var gast der oppe i gammal tid konsmo_uib_0105 å # så va de ein mann i f- såmm heite M6 # hann kåmm der ein kvell å sku vere øve nåttå # han skoll va ifra Hegebossta konsmo_uib_0105_orthography og # så var det ein mann i f- som heitte M6 # han kom der ein kveld og skulle vere over natta # han skulle var ifrå Hægebostad konsmo_uib_0105 åmm kvellen nårr mann'n skull ud i fjøse å # lesa sjå te # buskapen ## så høurde enn noen onnderlige lya # bårrtme et jere konsmo_uib_0105_orthography om kvelden når mannen skulle ut i fjøset og # låse sjå til # buskapen ## så høyrde han nokre underlege lydar # bortmed eit gjerde konsmo_uib_0105 hann jekk inn å hennta di anndre ut # å så høure di # ein mann såmm lo dar bårrtme jere konsmo_uib_0105_orthography han gjekk inn og henta dei andre ut # og så høyrde dei # ein mann som lo der bortmed gjerdet konsmo_uib_0105 fysst lo ann å så skreig ann sette i nåen stygge skrik konsmo_uib_0105_orthography først lo han og så skreik han sette i nokre stygge skrik konsmo_uib_0105 dette jenntok se fleire gånnge # hann lo # å han skreig konsmo_uib_0105_orthography dette gjentok seg fleire gonger # han lo # og han skreik konsmo_uib_0105 å så va di einig omm dette måtte sikkert vera gasst'n # fårr di hadde hørrt tale omm gasst'n # denn jekk einleis me jere å hytta konsmo_uib_0105_orthography og så var dei einige om dette måtte sikkert vere gasten # for dei hadde høyrt tale om gasten # den gjekk einleies med gjerdet og hytta konsmo_uib_0105 så jekk di inn # å denn mannen såmm fra Hegebossta såmm skoll ha reist heim denn kvell'n # hann løud je se te omm nåtta fårr han liga kje å gå ud nårr di # nårr di hadde hørrt gasst'n konsmo_uib_0105_orthography så gjekk dei inn # og den mannen som frå Hægebostad som skulle ha reist heim den kvelden # han laut gi seg til om natta for han lika ikkje å gå ut når dei # når dei hadde høyrt gasten konsmo_uib_0105 nesste måran så jekk di ut # å bårrtøve dær di hadde hørrt disse stygge skrigan # å sku sjå omm dær va spår i snøen fårr de va nysnø konsmo_uib_0105_orthography neste morgon så gjekk dei ut # og bortover der dei hadde høyrt desse stygge skrika # og skulle sjå om der var spor i snøen for det var nysnø konsmo_uib_0105 å de vill antageli hellst vera spår der # såmm di hadde hørt visst de hadde våre fållk ell dyr konsmo_uib_0105_orthography og det ville antakeleg helst vere spor der # som dei hadde høyrt viss det hadde vore folk eller dyr konsmo_uib_0105 mænn di så kårrkje # spår ## i snøen he- ette værrken fållk hell dyr konsmo_uib_0105_orthography men dei såg korkje # spor ## i snøen he- etter verken folk eller dyr konsmo_uib_0105 så va di # sikker på att de måtte vera gasst'n konsmo_uib_0105_orthography så var dei # sikre på at det måtte vere gasten ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0105 mm konsmo_uib_0105_orthography mm konsmo_uib_0105 ja de va her i Kånnsmo i gammle daga så # va de # titt di brukte å legga # stål helle serli i såkks i vågga sjå småbånn konsmo_uib_0105_orthography ja det var her i Konsmo i gamle dagar så # var det # tidt dei brukte å legge # stål eller særleg ei saks i vogga hjå småborn konsmo_uib_0105 å di va redde # att di skulle bytta omm # me onnejorsfållk konsmo_uib_0105_orthography og dei var redde # at dei skulle byte om # med underjordsfolk konsmo_uib_0105 di skulle vaddna di mot denn byttingå # så atte # di ikkje skulle # bli tegen bårrt i høuga konsmo_uib_0105_orthography dei skulle varne dei mot den bytinga # så at # dei ikkje skulle # bli tekne bort i haugar konsmo_uib_0105 nå e denn trua # bårrte de kkje mannge såmm trur på de nå menn # de va nåkkså alminndli tru i gammle daga her i Kånnsmo konsmo_uib_0105_orthography nå er den trua # borte det ikkje mange som trur på det nå men # det var nokså alminneleg tru i gamle dagar her i Konsmo konsmo_uib_0105 %u konsmo_uib_0105_orthography %u konsmo_uib_0105 ja i gamal ti her i Kånnsmå nårr de va gravfer # så kåmm jåna slekktningan # omm lørdaskvellen konsmo_uib_0105_orthography ja i gammal tid her i Konsmo når det var gravferd # så kom gjerne slektningane # om laurdagskvelden konsmo_uib_0105 mænn byggdefållke dei kåmm jåna # dagen # begra- mårå'n d- dag de- dagen b- begravelsesdagen konsmo_uib_0105_orthography men bygdefolket dei kom gjerne # dagen # begra- morgonen d- dag de- dagen b- begravelsesdagen konsmo_uib_0105 å då ba di me se senning # de va såmm regel # smør å # gommegoe # smør å osst konsmo_uib_0105_orthography og da bar dei med seg sending # det var som regel # smør og # gummegode # smør og ost konsmo_uib_0105 å di pleide å ta me seg ettesomm garan va store # dei somm hadde store gara di kåmm me svere # smørrstykka # å svere gomefat konsmo_uib_0105_orthography og dei pleidde å ta med seg ettersom gardane var store # dei som hadde store gardar dei kom med svære # smørstykke # og svære gummefat konsmo_uib_0105 å dei såmm hadde minndre gara dei bar såmm regel minndre senning konsmo_uib_0105_orthography og dei som hadde mindre gardar dei bar som regel mindre sending konsmo_uib_0105 å nårr dage- nårr begravels'n va slutt # da omm kvellen # så blei di jåna sånn atte alle fekk me en lid'n pakke a de di hadde båre me konsmo_uib_0105_orthography og når dage- når +x_begravelsen var slutt # da om kvelden # så blei det gjerne sånn at alle fekk med ein liten pakke av det dei hadde bore med konsmo_uib_0105 litt kage å litt smør å litt gommegoe # di skolle ha seg en nisstepakke me heim ijænn # ifrå # gravfera konsmo_uib_0105_orthography litt kake og litt smør og litt gummegode # dei skulle ha seg ein nistepakke med heim igjen # ifrå # gravferda ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0105 ja i gammle daga då va de titt smått me høy # å hoss enngkelte her i Kånnsmå konsmo_uib_0105_orthography ja i gamle dagar da var det tidt smått med høy # òg hos enkelte her i Konsmo konsmo_uib_0105 å de va # titt att # somme mått a sted å # ta noe ulåvans ifra naboen # å då jekk di hellst omm nettan konsmo_uib_0105_orthography og det var # tidt at # somme måtte av stad og # ta noko ulovande ifrå naboen # og da gjekk dei helst om nettene konsmo_uib_0105 så va de ein såmm la merrke te atte høye minngka i løa å så tenngt hann ann ville få en slutt på dette hære konsmo_uib_0105_orthography så var det ein som la merke til at høyet minka i løa og så tenkte han han ville få ein slutt på dette +x_herre konsmo_uib_0105 så ladde ann i # børrsa å jekk ud å la i løå # å strekkje snor ifrå # børrså å ut i # dørå i låvedørå i klinngkå konsmo_uib_0105_orthography så lada han ei # børse og gjekk ut og la i løa # og strekte snor ifrå # børsa og ut i # døra i låvedøra i klinka konsmo_uib_0105 så hann tenngt nå mann'n kåmm så skoll ann høyra # nå ann kåmm fårr skåde ville vell kåmma te å gå a konsmo_uib_0105_orthography så han tenkte når mannen kom så skulle han høyre # når han kom for skotet ville vel komme til å gå av konsmo_uib_0105 jo de då lei udpå nåttå då small de udi løå ## å mannen i huse ville ut å sjå koss de jekk konsmo_uib_0105_orthography jo det da lei utpå natta da small det uti løa ## og mannen i huset ville ut og sjå korleis det gjekk konsmo_uib_0105 å då låg # høykjuen besvimmt utpå låvebryggå # all i uvete # utpå låvebryggå konsmo_uib_0105_orthography og da låg # høytjuven +x_besvimt utpå låvebrygga # all i uvite # utpå låvebrygga konsmo_uib_0105 di løut då inn å # å seta på kaffikjel'n å få mannen inn å få liv i ann ijenn konsmo_uib_0105_orthography dei laut da inn og # og sette på kaffikjelen og få mannen inn og få liv i han igjen konsmo_uib_0105 menn ette denn da'n då kåmm der innkje bårrt høy i løå # å di slapp høykjua fårr ettertiå konsmo_uib_0105_orthography men etter den dagen da kom der ikkje bort høy i løa # og dei slapp høytjuvar for ettertida ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0106 kann e bejynne nå ? konsmo_uib_0106_orthography kan eg begynne nå ? konsmo_uib_0106 {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0106_orthography {innleiande kommentarar} konsmo_uib_0106 å # kå ska e sei ? konsmo_uib_0106_orthography og # kva skal eg seie ? ho %u ho_orthography %u konsmo_uib_0106 ja å så e de # eige- me he ei gamal eik hær oppå Eigelann # summ e # ifrå ga- gamål ti di spilte å dannste å ga ann øl konsmo_uib_0106_orthography ja og så er det # eige- vi har ei gammal eik her oppå Eigeland # som er # ifrå ga- gammal tid dei spelte og dansa og gav han øl konsmo_uib_0106 når dar va bruddu å # å å likfør å # sånntann # fåsjillie å barnedåb å # slikkt någa konsmo_uib_0106_orthography når der var bryllaup og # og og likferd og # sånn # forskjellig og barnedåp og # slikt noko konsmo_uib_0106 så # ståppte di allti der konsmo_uib_0106_orthography så # stoppa dei alltid der konsmo_uib_0106 å # nårr di jekk te b- kjørrkå nårr di kåmm ijenn # så skolle # di alltså helsa på # på eijå der konsmo_uib_0106_orthography og # når dei gjekk til b- kyrkja når dei kom igjen # så skulle # dei altså helse på # på eika der konsmo_uib_0106 ja # å ## så der va he våre mannge en dyss der i si # ja i si ti konsmo_uib_0106_orthography ja # og ## så der var har vore mang ein dyst der i si # ja i si tid konsmo_uib_0106 +u(ja mhm) konsmo_uib_0106_orthography +u(ja mhm) konsmo_uib_0106 så ee de # e snodi me # somm de jekk føre se før i +l gammle tie så de he- konsmo_uib_0106_orthography så e det # er snodig med # som det gjekk føre seg før i +l gamle tider som det he- konsmo_uib_0106 ee i g- %u # +u himm ee he e messt glømmt de bårrt nå konsmo_uib_0106_orthography e i g- %u # +u heim e har eg mest gløymt det bort nå konsmo_uib_0106 der va ei gammal kåna ho fårt- konne hellar fårtela # møye summ # summ budde here # fårr mannge år siå konsmo_uib_0106_orthography der var ei gammal kone ho fårt- kunne heller fortelje # mykje som # som budde her # for mange år sidan konsmo_uib_0106 ho va do- ee # dot a ein somm heite M7 konsmo_uib_0106_orthography ho var do- e # dotter av ein som heitte M7 konsmo_uib_0106 ho visste så møye menn eg he messt gløymt de bårrt # se- ee de ho fårtelte då e va enn lid'n gudonngje konsmo_uib_0106_orthography ho visste så mykje men eg har mest gløymt det bort # se- e det ho fortalde da eg var ein liten gutunge konsmo_uib_0106 så ## de hadde våre moro omm di hadde notert møe a de ne før i tiå konsmo_uib_0106_orthography så ## det hadde vore moro om dei hadde notert mykje av det ned før i tida konsmo_uib_0106 nårr di gammle ee jennge bårrt så # så fer de der åu bårrt konsmo_uib_0106_orthography når dei gamle e går bort så # så fer det der au bort ho {avbrot} ho_orthography {avbrot} konsmo_uib_0106 ja # mår mi skoll ei gånng ette # ee # ut till ee Viggmosta ette # såggnepresst'n he- konsmo_uib_0106_orthography ja # mor mi skulle ein gong etter # e # ut til e Vigmostad etter # soknepresten he- konsmo_uib_0106 de va ei jennta hær oppå Eigelann såmm # ee # såmm låg fårr dø'n # ho hadde tobokolose # å konsmo_uib_0106_orthography det var ei jente her oppå Eigeland som # e # som låg for døden # ho hadde tuberkulose # og konsmo_uib_0106 så de va så snodi då # då di kåmm opp te Selann ser du så spratt der ud en rev der å denn fuggde di heilt opp te # te ee te Eigelann konsmo_uib_0106_orthography så det var så snodig da # da dei kom opp til Seland ser du så spratt der ut ein rev der og den følgde dei heilt opp til # til e til Eigeland konsmo_uib_0106 ee ## denn gånngå konsmo_uib_0106_orthography e ## den gongen konsmo_uib_0106 å ## å denne ee konsmo_uib_0106_orthography og ## og denne e konsmo_uib_0106 de va en rev menn de va ee # på # sammtidi %u en honnd sømm øsså fårrfyggld denn # denn famelien # ee konsmo_uib_0106_orthography det var ein rev men det var e # på # samtidig %u ein hund som også forfølgde den # den familien # e konsmo_uib_0106 de ee ## er enn ee mor her te denne sjuga jenntå de ho va hadde bodd i mannge år i Skår konsmo_uib_0106_orthography det e ## er ei e mor her til denne sjuke jenta det ho var hadde budd i mange år i Skår konsmo_uib_0106 mænn ee # så døe mannen å konsmo_uib_0106_orthography men e # så døydde mannen og konsmo_uib_0106 å di flytta ifrå Skår å så # kåmm ho te Eigelann fårr # %u # kåna denne ## ee konsmo_uib_0106_orthography og dei flytta ifrå Skår og så # kom ho til Eigeland for # %u # kona denne ## e konsmo_uib_0106 va dø å hann va sadd ette enngkemann alein di hadde ikkje noga bådd'n å konsmo_uib_0106_orthography var død og han var sat etter enkemann aleine dei hadde ikkje nokon born og konsmo_uib_0106 så ee skolle dei # driva garen i ## i fe- felleskabe sannt konsmo_uib_0106_orthography så e skulle dei # drive garden i ## i fe- fellesskapet sant konsmo_uib_0106 å # jenntå blei sjuge å ## å somm saggt hadde # toberkolose konsmo_uib_0106_orthography og # jenta blei sjuk og ## og som sagt hadde # tuberkulose konsmo_uib_0106 å konsmo_uib_0106_orthography og konsmo_uib_0106 så ee konsmo_uib_0106_orthography så e konsmo_uib_0106 så e de de atte # denn honnen summ ## di hadde vore i Skår å konsmo_uib_0106_orthography så er det det at # den hunden som ## dei hadde vore i Skår og konsmo_uib_0106 å dei # ha flytta te te Bjodlann å dær kåmm ann øsså # å ligedann te konsmo_uib_0106_orthography og dei # hadde flytta til til Bjodland og der kom han også # og +x_likedan til konsmo_uib_0106 te ee då de ## kåmm te Eigelann då # va honnen der øsså å fårfyllgde di konsmo_uib_0106_orthography til e da dei ## kom til Eigeland da # var hunden der også og forfølgde dei konsmo_uib_0106 å # de va de summ # va så fåronnderli ## fårr jennta fårtelte fårr mor atte # ho hadde # set honnen udafårr konsmo_uib_0106_orthography og # det var det som # var så forunderleg ## for jente fortalde for mor at # ho hadde # sett hunden utanfor konsmo_uib_0106 me hann va så stor atte hann # jikk ee # heilt opp te vinnuan de e temmeli høkkt der konsmo_uib_0106_orthography med han var så stor at han # gjekk e # heilt opp til vindauga det er temmeleg høgt der konsmo_uib_0106 å o hadde fårte- fårtelt så å så møye å # %u får # får mor å di %u konsmo_uib_0106_orthography og ho hadde fårte- fortalt så og så mykje og # %u for # for mor og dei %u konsmo_uib_0106 %u i # i veasjole dær totte ho ho såg i # i ei dør somm va ee # de va bare +l jellan te # somm fanntes sa o konsmo_uib_0106_orthography %u i # i vedskjulet der tykte ho ho såg i # i ei dør som var e # det var berre +l hjellane til # som fanst sa ho konsmo_uib_0106 i denn dørå konsmo_uib_0106_orthography i den døra konsmo_uib_0106 så de va så # merkverrdi me me # me de der me ho hadde sett # denne %u konsmo_uib_0106_orthography så det var så # merkverdig med med # med det der med ho hadde sett # denne %u konsmo_uib_0106 e tu inngkje +u hø atte ho # atte de va någå ho ee fanntasi fø ho va gannske nårmal # ee # jenntå # sa mor konsmo_uib_0106_orthography eg trur ikkje +u ho at ho # at det var nokon ho e fantasi for ho var ganske normal # e # jente # sa mor konsmo_uib_0106 e va øsså der på # få mor va # hadde jænnge bårrt me någgå mat te henne å konsmo_uib_0106_orthography eg var også der på # for mor var # hadde gått bort med noko mat til henne og konsmo_uib_0106 så vett du kossen smågudan e ser du %l # så spranng e bagettår å kåmm inn å eg sad å høure på nokkså alvårle på ditt'n her # ho fårtelte +l e va mest rædd ettepå øu konsmo_uib_0106_orthography så veit du korleis smågutane er ser du %l # så sprang eg baketter og kom inn og eg sat og høyrde på nokså alvorleg på dette her # ho fortalde +l eg var mest redd etterpå au konsmo_uib_0106 å då hå- konsmo_uib_0106_orthography og da hå- konsmo_uib_0106 så døe jenntå der å # ee konsmo_uib_0106_orthography så døydde jenta der og # e konsmo_uib_0106 %u de va kkje så lenngje mannge da'an bagette mor hadde vore der me denne mad'n så konsmo_uib_0106_orthography %u det var ikkje så lenge mange dagane baketter mor hadde vore der med denne maten så konsmo_uib_0106 så dø o då sko di # legg ne i kje- di hadde # en mann- næi de kann e kkje minnast kvenn de va de konsmo_uib_0106_orthography så døydde ho da skulle dei # legge henne i kje- dei hadde # ein mann- nei det kan eg ikkje minnest kven det var det konsmo_uib_0106 få di brukte å # arbia kjisst'n sjøl here di kjøppte di ikkje då i di denn tiå di ee fikk enn mann enn snikkar te å # arbia ei kjissta konsmo_uib_0106_orthography for dei brukte å # arbeide kista sjølve her dei kjøpte dei ikkje da i dei den tida dei e fekk ein mann ein snikkar til å # arbeide ei kiste konsmo_uib_0106 å så omm kvell'n så # mann'n hadde feri kjissta så skolle # ee legg enn i kjissta å konsmo_uib_0106_orthography og så om kvelden så # mannen hadde ferdig kista så skulle # e legge henne i kista og konsmo_uib_0106 å så jikk far å mor å +l di anndre båddna # å spranng øu e jekk øu me # så blei eg åsså sjug å låg i senngjå konsmo_uib_0106_orthography og så gjekk far og mor og +l dei andre borna # og sprang au eg gjekk au med # så blei eg også sjuk og låg i senga konsmo_uib_0106 e totte kje e kå- e konne bli kje no e jekk me e konne gå me då konsmo_uib_0106_orthography eg tykte ikkje eg kå- eg kunne blei ikkje noko eg gjekk med eg kunne gå med da konsmo_uib_0106 menn så ble e redd øu å %l då e blei aleina å # så reisst e borrt # å ee te denne hærre # te huse konsmo_uib_0106_orthography men så blei eg redd au og %l da eg blei aleine og # så reiste eg bort # og e til denne +x_herre # til huset konsmo_uib_0106 å då e kåmm ee åbna opp døra ser du så hadde di enn ligganes i e kammers dær ser du # å kjissta sto i fåssjtåa konsmo_uib_0106_orthography og da eg kom e opna opp døra ser du så hadde dei henne liggande i eit kammers der ser du # og kista stod i forstua konsmo_uib_0106 sko di legge ne # i ee # i kjissta der konsmo_uib_0106_orthography skulle dei legge henne # i e # i kista der konsmo_uib_0106 å då e åbna døra ser du å kå- +v kås- ee smatt inn # fikk e sett dett'n herane ee kvi- %l kvide fødan å de å e blei så konsmo_uib_0106_orthography og da eg opna døra ser du og kå- +v kås- e smatt inn # fekk eg sett dette +x_herre e vvi- %l kvite føtene og det og eg blei så konsmo_uib_0106 å de kåmm atte før meg # ee # ee nårr ee siå # ja de va fler- lennge bagette konsmo_uib_0106_orthography og det kom att føre meg # e # e når e sidan # ja det var fler- lenge baketter konsmo_uib_0106 ee de kåmm føre meg i %u nårr +u(e hadde såbbna +u åkkå) # så far å mor måtte opp å å # å # å tala te meg konsmo_uib_0106_orthography e det kom føre meg i %u når +u(eg hadde sovna +u noko) # så far og mor måtte opp og og # og # og tale til meg konsmo_uib_0106 fårr # så rædde blei eg konsmo_uib_0106_orthography for # så redd blei eg konsmo_uib_0106 ja e ee lå- ee e lå e blei så rædd att e låg å gallhåysta omm nettan så så redd var e atte far å mor måtte opp å å # å tala te meg konsmo_uib_0106_orthography ja eg e lå- e eg låg eg blei så redd at eg låg og gallhøysta om nettene så så redd var eg at far og mor måtte opp og og # og tale til meg konsmo_uib_0106 å ee konsmo_uib_0106_orthography og e konsmo_uib_0106 %u de va jo i søbbne naturlivis atte de kåmm føre mæg # denne hær konsmo_uib_0106_orthography %u det var jo i søvne naturlegvis at det kom føre meg # denne her