lyngdal_uib_0101 ette saggne ellår tradisjo'n # så ee ## så seie de att # denn gammle slekkta her på garen lyngdal_uib_0101_orthography etter segna eller tradisjonen # så e ## så seier det at # den gamle slekta her på garden lyngdal_uib_0101 he sede på gar'n her # sian før svarrtedøuen lyngdal_uib_0101_orthography har sete på garden her # sidan før svartedauden lyngdal_uib_0101 så me veit så herrja jo svarrtedøuen sverrt å # åmtrennt alle # døyde jo ut lyngdal_uib_0101_orthography som vi veit så herja jo svartedauden svært og # omtrent alle # døydde jo ut lyngdal_uib_0101 å tradisjo'n seie att her på Kvellan bude dar ette # ei onng jennta i de gammla låffte såmm heite Kvellanslåffte # å såmm stenne her enndå lyngdal_uib_0101_orthography og tradisjonen seier at her på Kvelland budde der etter # ei ung jente i det gamle loftet som heiter Kvellandsloftet # og som står her enda lyngdal_uib_0101 å sjel låffte vise jo att de e gammalt # på gronn a vinnuane e små å dørene e små # å så e dar # pileskår # i veggen lyngdal_uib_0101_orthography og sjølve loftet viser jo at det er gammalt # på grunn av vindauga er små og dørene er små # og så er der # pileskar # i veggen lyngdal_uib_0101 å ee # de e bare eigeal # i heile byggningen lyngdal_uib_0101_orthography og e # det er berre eikeal # i heile bygningen lyngdal_uib_0101 allså på Kvellan va dar ette ei jennta # ette svarrtedøuen # å på Fåss # seie saggne # der va ette enn onng gutt lyngdal_uib_0101_orthography altså på Kvelland var der etter ei jente # etter svartedauden # og på Foss # seier segna # der var etter ein ung gut lyngdal_uib_0101 de va jo omm # høusst'n # å bårrtøve vinntåren somm sjukdommen raste på de vesste lyngdal_uib_0101_orthography det var jo om # hausten # og bortover vinteren som sjukdommen rasa på det verste lyngdal_uib_0101 å ee # då de lei ut på vår'n # då bejynnde # di å # å lenngte ette fållk lyngdal_uib_0101_orthography og e # da det lei ut på våren # da begynte # dei å # å lengte etter folk lyngdal_uib_0101 å denne karen ha- oppå Fåss hann tok # veien fatt udøve # Tvørrlian å opp # på Jeidestien # dær veien før jekk lyngdal_uib_0101_orthography og denne karen ha- oppå Foss han tok # vegen fatt utover # Tvørlia og opp # på Gjeidestien # der vegen før gjekk lyngdal_uib_0101 ee ner ifrå k- heia ifrå ee dalen lyngdal_uib_0101_orthography e ned ifrå k- heia ifrå e dalen lyngdal_uib_0101 å så råbt hann # udøve # nerøve te Kvellan # å # så svarte # jennta her lyngdal_uib_0101_orthography og så ropte han # utover # nedover til Kvelland # og # så svarte # jenta her lyngdal_uib_0101 å # karen hann blei gla å # kåmm +u ner lyngdal_uib_0101_orthography og # karen han blei glad og # kom +u ned lyngdal_uib_0101 å seina jekk de slig att ## di blei enige omm att di sko fårrsetta å å leve i håb menn da va ikkje nåen presst te å via di lyngdal_uib_0101_orthography og seinare gjekk det slik at ## dei blei einige om at dei skulle fortsette å å leve i hop men der var ikkje nokon prest til å vie dei lyngdal_uib_0101 å då fannt di ud att di jekk ner te denn gammle stæinkjørrka me Lønngdal # å primsiggna seg å tog seg sjel te ekkte lyngdal_uib_0101_orthography og da fann dei ut at dei gjekk ned til den gamle steinkyrkja med Lyngdal # og primsigna seg og tok seg sjølv til ekte lyngdal_uib_0101 å seinar så fekk di # denn fusste gud'n # å denn blei di då enig omm att di sko # kalla fårr # Karrl # ellar # somm di utallte de # «Kall» lyngdal_uib_0101_orthography og seinare så fekk dei # den første guten # og den blei dei da einige om at dei skulle # kalle for # Karl # eller # som dei uttalte det # «Kall» lyngdal_uib_0101 å de sko ann hæita # ee te minne omm # denn gånnga då hann sto opå # stijen å r- å kallde å råbte ner # te garen lyngdal_uib_0101_orthography og det skulle han heite # e til minne om # den gongen da han stod oppå # stien og r- og kalla og ropte ned # til garden lyngdal_uib_0101 å seinare e dar fø- føyd te # de saggne # att så lennge # de nabbne # stennde ve lag # å bli hållen # oppe lyngdal_uib_0101_orthography og seinare er der fø- føydd til # den segna # at så lenge # det namnet # står ved lag # og blir halde # oppe lyngdal_uib_0101 så lænnge # ska hellar ikkje værrd'n gå onne lyngdal_uib_0101_orthography så lenge # skal heller ikkje verda gå under lyngdal_uib_0101 {avbrot} lyngdal_uib_0101_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0102 {opplesing} lyngdal_uib_0102_orthography {opplesing} lyngdal_uib_0102 {avbrot} lyngdal_uib_0102_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0103 de var fårr å- # åmtrennt nitti år sia # da sku vera jorsjiffte på garen Eigelann lyngdal_uib_0103_orthography det var for å- # omtrent nitti år sidan # der skulle vere jordskifte på garden Eikeland lyngdal_uib_0103 eigår'n va sammla # å sjifftefårmannen # E1 # hann græide ud omm reglane fårr jorsjiffte lyngdal_uib_0103_orthography eigarane var samla # og skifteformannen # E1 # han greidde ut om reglane for jordskifte lyngdal_uib_0103 å kver a # ee æigarane konne kåmma framm me sine krav lyngdal_uib_0103_orthography og kvar av # e eigarane kunne komme fram med sine krav lyngdal_uib_0103 æi ei gammel kvinne # såmm hæite F1 +u(åd ett a bruka) # ho sa # «ennten må eg ha de eg he # hell må e få någe annt i plass'n» lyngdal_uib_0103_orthography ei ei gammal kvinne # som heitte F1 +u(åtte eitt av bruka) # ho sa # «enten må eg ha det eg har # eller må eg få noko anna i plassen» lyngdal_uib_0103 «ja det e givet» # svarte fårmann'n # «ja ja» # +u(«e lida på E6») la ho te lyngdal_uib_0103_orthography «ja det er gitt» # svarte formannen # «ja ja» # +u(«eg lit på E6») la ho til lyngdal_uib_0103 da jorsjiffte va færdig så blæi da halle nytt æigarmøte # å kver konne få veda kå å jor di skolle få # å omm di ville ee elle omm di ville ha # åversjønn lyngdal_uib_0103_orthography da jordskiftet var ferdig så blei det halde nytt eigarmøte # og kvar kunne få vite kva for jord dei skulle få # og om dei ville e eller om dei ville ha # overskjønn lyngdal_uib_0103 bare Rike-M1 kravvde åversjønn # å hann hadde pannt i ett a bruka lyngdal_uib_0103_orthography berre Rike-M1 kravde overskjønn # og han hadde pant i eitt av bruka lyngdal_uib_0103 då F1 hørrde de # så sa ho # «sjå å få fånåit hann # sjå å få fånåit hann» ## «dåke må ta någe ifra megk» lyngdal_uib_0103_orthography da F1 høyrde det # så sa ho # «sjå og få fornøgd han # sjå og få fornøgd han» ## «de må ta noko ifrå meg» lyngdal_uib_0103 de jore dei ågk # menn so ga di henne att ett styttje ifra ett anna bruk lyngdal_uib_0103_orthography det gjorde dei òg # men så gav dei henne att eit stykke ifrå eit anna bruk lyngdal_uib_0103 {avbrot} lyngdal_uib_0103_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0103 i edd fjell på Eigelann # e dær ett juppt fotfar lyngdal_uib_0103_orthography i eit fjell på Eikeland # er der eit djupt fotefar lyngdal_uib_0103 de ska vera mærrkje ette ett storrt tråll # somm di +u kalla røs'n lyngdal_uib_0103_orthography det skal vere merke etter eit stort troll # som dei +u kalla risen lyngdal_uib_0103 æin da ville trålle sjå # kå lanngt de konne stige norøve lyngdal_uib_0103_orthography ein dag ville trollet sjå # kor langt det kunne stige nordover lyngdal_uib_0103 så to de spenn i fjelle på Eigelann # å råkk te ett fjell på Hållta # menn der døua de lyngdal_uib_0103_orthography så tok det spenn i fjellet på Eikeland # og rakk til eit fjell på Holta # men der dauda det lyngdal_uib_0103 de hadde tekje i fårr harrt lyngdal_uib_0103_orthography det hadde teke i for hardt lyngdal_uib_0103 trålle blei grave nerr # atteme fjelle lyngdal_uib_0103_orthography trollet blei grave ned # attmed fjellet lyngdal_uib_0103 å de ble lakkt to lannge steinår på grava lyngdal_uib_0103_orthography og det blei lagt to lange steinar på grava lyngdal_uib_0103 jyra # kåna te Røs'n # blei jora ve sia a mannen # menn ho fekk bare ein stein # på grava lyngdal_uib_0103_orthography gygra # kona til risen # blei jorda ved sida av mannen # men ho fekk berre ein stein # på grava lyngdal_uib_0103 enn kan sjå steinane der denn da i da # å fjelle blei heidans # Røs'n lyngdal_uib_0103_orthography ein kan sjå steinane der den dag i dag # og fjellet blei heitande # Røsen lyngdal_uib_0103 {avbrot} lyngdal_uib_0103_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0104 ja i # i gammle dae så kallde di # boran på hustage fårr +u «tro» lyngdal_uib_0104_orthography ja i # i gamle dagar så kalla dei # borda på hustaket for +u «tro» lyngdal_uib_0104 vell serli på # gammle tårrvtekkte hus dær boran jekk # lanngsette huse i plasse på # opp ne lyngdal_uib_0104_orthography vel særleg på # gamle torvtekte hus der borda gjekk # langsetter huset i plassen på # opp ned lyngdal_uib_0104 å så va de enn gånng enn presst i Hægebosta hann spørrte komfermanntan åmm # «jemme hoss dere har di vell go tro ?» lyngdal_uib_0104_orthography og så var det ein gong ein prest i Hægebostad han spurde konfirmantane om # «heime hos dykk har dei vel god tru ?» lyngdal_uib_0104 å så # svarrte +u(dærr æine # kåmfermanntan) # att «nei» lyngdal_uib_0104_orthography og så # svarte +u(der eine # konfirmanten) # at «nei» lyngdal_uib_0104 «menn bårrte # sjå M2 # ders he di goe tro» %u lyngdal_uib_0104_orthography «men borte # hos M2 # der har dei god tro» %u lyngdal_uib_0104 «menn me he bare någa flege å någe feligheit» lyngdal_uib_0104_orthography «men vi har berre nokon flekar og noka fælelegheit» lyngdal_uib_0104 {avbrot} lyngdal_uib_0104_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0104 i gammle dae så # va dar enn røs i Kvås ## å hann fann på hann sko legga brøun øve # Kvåssfåssen # så ikkje lakksen sku kåmm opp lyngdal_uib_0104_orthography i gamle dagar så # var der ein rise i Kvås ## og han fann på han skulle legge bru over # Kvåsfossen # så ikkje laksen skulle komme opp lyngdal_uib_0104 å æi gånng hadd hann våre # lanngt bårrtpå +u Kvenesheia å fonne enn store stein # å så åmm mårra'n då kåmm hann bårrt te Hegelann # i Kvås lyngdal_uib_0104_orthography og ein gong hadde han vore # langt bortpå +u Kvinesheia og funne ein stor stein # og så om morgonen da kom han bort til Hægeland # i Kvås lyngdal_uib_0104 å då k- # bjynnde sola å kåma så mått hann sleppa steinen # hann datt i # berrje å sprakk lyngdal_uib_0104_orthography og da k- # begynte sola å komme så måtte han sleppe steinen # han datt i # berget og sprakk lyngdal_uib_0104 å der ligg hann denn da i da # di kalla hann fårr Røsekløva lyngdal_uib_0104_orthography og der ligg han den dag i dag # dei kallar han for Røseklova lyngdal_uib_0104 å ei ann gånng # så hadde hann # åo våre vesstøve å hennta einn stein lyngdal_uib_0104_orthography og ein annan gong # så hadde han # au vore vestover og henta ein stein lyngdal_uib_0104 så kåmm ann # ne te Veddja ## å så sett hann se der å sko kvile lyngdal_uib_0104_orthography så kom han # ned til Veggja ## og så sette han seg der og skulle kvile lyngdal_uib_0104 å då konn ann ikkje kåmm opp ijenn lyngdal_uib_0104_orthography og da kunne han ikkje komme opp igjen lyngdal_uib_0104 å så mått ha- så kåmm sola så hann måtte sprinnge ifrå denn stein'n øu lyngdal_uib_0104_orthography og så måtte ha- så kom sola så han måtte springe ifrå den steinen au lyngdal_uib_0104 treia gånngja då # kåmm ann te Jeitlesta ## der ligg de Jeitlesteinen denn da i da lyngdal_uib_0104_orthography tredje gongen da # kom han til Gitlestad ## der ligg det Gitlesteinen den dag i dag lyngdal_uib_0104 då sett ann sek # i bakkjen å sko kvila # å då ann sko opp så konn ann ikkje kåmm opp lyngdal_uib_0104_orthography da sette han seg # i bakken og skulle kvile # og da han skulle opp så kunne han ikkje komme opp lyngdal_uib_0104 menn då sa ann att # «brennde brø å kjennemjellk sede mann'n på knean» så måtte ann gå ifrå denn øu lyngdal_uib_0104_orthography men da sa han at # «brende brød og kinnemjølk set mannen på knea» så måtte han gå ifrå den au lyngdal_uib_0104 enndeli fekk hann ein stein såmm hann fejj framm å la øve fåssen # å så jekk hann øve der menn ee # vill hann ha me se jyra då lyngdal_uib_0104_orthography endeleg fekk han ein stein som han fekk fram og la over fossen # og så gjekk han over der men e # ville han ha med seg gygra da lyngdal_uib_0104 kåna si # menn # ho va somm anndre kvennfållk ho va +u(sånn denn) så ho tårrte ikkje gå lyngdal_uib_0104_orthography kona si # men # ho var som andre kvinnfolk ho var +u(sånn den) så ho torde ikkje gå lyngdal_uib_0104 i gammle dae budde da enn røse i Blyfjelle på Marrkelann lyngdal_uib_0104_orthography i gamle dagar budde der ein rise i Bløyfjellet på Markeland lyngdal_uib_0104 å ee # hann va ude å jekk # så stig ann ifrå Blyfjelle # å ne te # +u Åggsebrenngen på +u Vemesta # neme åna lyngdal_uib_0104_orthography og e # han var ute og gjekk # så stig han ifrå Bløyfjellet # og ned til # +u Oksebringen på +u Vemestad # nedmed åa lyngdal_uib_0104 å så der ifrå # opp te Finnstei'n # å der e fodspår ette ann i enn stein lyngdal_uib_0104_orthography og så der ifrå # opp til Finnsteinen # og der er fotspor etter han i ein stein lyngdal_uib_0104 denn somm sto nepå Væmesta denn e visstnåkk # øddlaggd e tror stein'n e sprænngt lyngdal_uib_0104_orthography den som stod nedpå Vemestad den er visstnok # øydelagd eg trur steinen er sprengd lyngdal_uib_0104 menn so va dæ ei gånng # Hellig Ola kåmm te Kvås # så to hann # å sette enn kråss øve døra lyngdal_uib_0104_orthography men så var det ein gong # Heilag Olav kom til Kvås # så tok han # og sette eit kors over døra lyngdal_uib_0104 å så bli røsen innestenngd å sian e da inngen som he sett hann lyngdal_uib_0104_orthography og så blei risen innestengd og sidan er det ingen som har sett han lyngdal_uib_0104 på Jiddtlsta i Kvås budde i gammle dae en mann somm heite Dyre lyngdal_uib_0104_orthography på Gitlestad i Kvås budde i gamle dagar ein mann som heitte Dyre lyngdal_uib_0104 å ee # mor hanns # ho hadd lakkt sæ omm såmmåren # te å såve bårrt onne Bjønnsfjelle lyngdal_uib_0104_orthography og e # mor hans # ho hadde lagt seg om sommaren # til å sove borte under Bjørnsfjell lyngdal_uib_0104 å då o vakna ijenn so fårsto o da va noe somm hadde hatt tak i +u n menn # visste ikkje kå da va lyngdal_uib_0104_orthography og da ho vakna igjen så forstod ho det var noko som hadde hatt tak i +u henne men # visste ikkje kva det var lyngdal_uib_0104 å då tia kåmm so fek ho æin gut # å hann va # løen øve heile kråppen å hadde lannge tenne messomm ein gris lyngdal_uib_0104_orthography og da tida kom så fekk ho ein gut # og han var # loden over heile kroppen og hadde lange tenner mestsom ein gris lyngdal_uib_0104 å derfår så kallde di hann få Dyre lyngdal_uib_0104_orthography og derfor så kalla dei han for Dyre lyngdal_uib_0104 a hann vakks opp å ## mærrkjele nåkk så # fekk hann seg ei kjering å lyngdal_uib_0104_orthography ja han vaks opp og ## merkeleg nok så # fekk han seg ei kjerring og lyngdal_uib_0104 menn hann # lo bare tri gånnje i sitt liv lyngdal_uib_0104_orthography men han # lo berre tre gonger i sitt liv lyngdal_uib_0104 denn eina gånnja da va då husan brann # denn anndre gånnjæ de va da sånen hannses # drokkna i brønnen # «då konne eg ikkje halla meg» sa Dyre lyngdal_uib_0104_orthography den eine gongen det var da husa brann # den andre gongen det var da sonen hans # drukna i brønnen # «da kunne eg ikkje halde meg» sa Dyre lyngdal_uib_0104 å denn # treia gånnja # då sto hann utme +u Hessve på Kvellan å såg ei kjyr somm rammla utfårr fjelle bårrtpå brænngsjorsia lyngdal_uib_0104_orthography og den # tredje gongen # da stod han utmed +u Hestvad på Kvelland og såg ei ku som ramla utfor fjellet bortpå bringsjordsida lyngdal_uib_0104 å då lo hann så ee kåna +u(ha hørrt) hann heil heim å så sa ho «jellpe meg nå +u hennd dærr ekko fårr nå lo Dyre minn» lyngdal_uib_0104_orthography og da lo han så e kona +u(hadde høyrt) han heilt heim og så sa ho «hjelpe meg nå +u hende der eitkvart for nå lo Dyre min» lyngdal_uib_0104 ja Dyre bli # hann blei dreben i ett julejesstebo på Fåss lyngdal_uib_0104_orthography ja Dyre blei # han blei drepen i eit julegjestebod på Foss lyngdal_uib_0104 å sian ee +u att ikkje hann +u(var ett menne) så ble ann ikkje begraven i krisst'n jor menn di begråv hann # me bekkjen somm e grense imellom Yddre å Øvre Fåss lyngdal_uib_0104_orthography og sidan e +u at ikkje han +u(var eit menne) så blei han ikkje +x_begraven i kristen jord men dei +x_begrov han # med bekken som er grense imellom Ytre og Øvre Foss lyngdal_uib_0104 å denn ee grava ## denn kallde di Dyregrava lyngdal_uib_0104_orthography og den e grava ## den kalla dei Dyregrava lyngdal_uib_0104 å denn va synli heillt te di la denn nye veien i ee # nittanhonndreåsekks-sju visst ## då kåmm grava inn onne +u veifyllinga lyngdal_uib_0104_orthography og den var synleg heilt til dei la den nye vegen i e # nittenhundreogseks-sju visst ## da kom grava inn under +u vegfyllinga lyngdal_uib_0104 å # brøuna øve bekkjen denn heide +u Dyrebrøuna denn da i da lyngdal_uib_0104_orthography og # brua over bekken den heiter +u Dyrebrua den dag i dag lyngdal_uib_0104 i Bjemmsfjelle på Jeitlesta i Kås budde røsen # +u de va ei dør ette hann der # ein gånng hadde hann fennje tak i ei jennta nepå +u Rujjår ei somm heite Vippa å lyngdal_uib_0104_orthography i Bjørnsfjell på Gitlestad i Kvås budde risen # +u det va ei dør etter han der # ein gong hadde han fått tak i ei jente nedpå +u Rudjord ei som heitte Vippa og lyngdal_uib_0104 henne hadde ann tege me seg inn i fjelle å jødd på o så ho blei rekkti feite lyngdal_uib_0104_orthography henne hadde han teke med seg inn i fjellet og gjødd på henne så ho blei riktig feit lyngdal_uib_0104 så ein sønndag sko røsen å tenestjennta te kjørrkje # åvanfårr Kvås e de ei jobe håla inn i fjelle # denn kalla di +u Trållkjørrkje lyngdal_uib_0104_orthography så ein søndag skulle risen og tenestejenta til kyrkje # ovanfor Kvås er det ei djup hòle inn i fjellet # den kallar dei +u Trollkyrkja lyngdal_uib_0104 de va nog dærrte di sko # før di reiste # sa røsen te jyre att ho sku koga jennta te midda lyngdal_uib_0104_orthography det var nok dertil dei skulle # før dei reiste # sa risen til gygra at ho skulle koke jenta til middag lyngdal_uib_0104 a jyra ella opp enn stor åbbn å så sko jennta inn i denn lyngdal_uib_0104_orthography ja gygra elda opp ein stor omn og så skulle jenta inn i den lyngdal_uib_0104 ho lessta somm ho va villig ao å jikk bårrt te åbbn'n menn # så spørrt ho jyra koss ho sku kåmma inn i ann lyngdal_uib_0104_orthography ho lest som ho var villig au og gjekk bort til omnen men # så spurde ho gygra korleis ho skulle komme inn i han lyngdal_uib_0104 «øu» sa jyra # «sånn ska du bare fara» # å så # bøyde ho se ne å stagg håve heilt bårrt te åbbn'n # menn då passa jennta på å ga henne ett poff så ho for inn i åbbn'n lyngdal_uib_0104_orthography «jo» sa gygra # «sånn skal du berre fare» # og så # bøygde ho seg ned og stakk hovudet heilt bort til omnen # men da passa jenta på og gav henne eit puff så ho fór inn i omnen lyngdal_uib_0104 de va kje lænnge ho +u(græide de) i denn gloheide åbbn'n # å då ho va feri tok jennta henne ud att # å loda henne sånn å lyngdal_uib_0104_orthography det var ikkje lenge ho +u(greidde det) i den gloheite omnen # og da ho var ferdig tok jenta henne ut att # og luta henne sund og lyngdal_uib_0104 håve tog ho å la i sennga å breide klea opp te somm ho låg å såv # kjøde tog ho å hadde i +u(ei gryta) å koga soppa på de # å så sette ho de på bore lyngdal_uib_0104_orthography hovudet tok ho og la i senga og breidde klede opp til som ho låg og sov # kjøttet tok ho og hadde i +u(ei gryte) og koka suppe på det # og så sette ho det på bordet lyngdal_uib_0104 menn då tog ho ud å heim lyngdal_uib_0104_orthography men da tok ho ut og heim lyngdal_uib_0104 då røs'n å tenestjennta kåmm # heim atte så sa ann # «nei sjå nå e ho blidd trøytte å laggt se te å såve» lyngdal_uib_0104_orthography da risen og tenestejenta kom # heim att så sa han # «nei sjå nå har ho blitt trøytt og lagt seg til å sove» lyngdal_uib_0104 å så sette røs'n se te bore å sa te tenestjennta # «kåmm nå å ed du øu de e gått jenntesø» %l å dei åt lyngdal_uib_0104_orthography og så sette risen seg til bordet og sa til tenestejenta # «kom nå og et du au det er godt jentesod» %l og dei åt lyngdal_uib_0104 menn så fe røs'n tag i e hånn me # fel krågete finngra å # å bare hår å kløddna å felighet lyngdal_uib_0104_orthography men så fekk risen tak i ei hand med # fælt krokete fingrar og # og berre hår og klør og fælelegheit lyngdal_uib_0104 å då s- # bjynnde hann å # studera på få de va så lige finngan +u a gyra så lyngdal_uib_0104_orthography og da s- # begynte han å # studere på for dei var så like fingran +u åt gygra så lyngdal_uib_0104 så råbte hann fysst på enn menn ho ledde seg ikkje å så jekk hann bårrt å dasska te henne i håve å sko vekkje enn # å då trillta håve heilt ne te # fodennd'n i senngja +u så lyngdal_uib_0104_orthography så ropte han først på henne men ho lea seg ikkje og så gjekk han bort og daska til henne i hovudet og skulle vekke henne # og da trilla hovudet heilt ned til # fotenden i senga +u så lyngdal_uib_0104 å då sjønna han kå så # +u varrt på fere lyngdal_uib_0104_orthography og da skjønna han kva som # +u var på ferde lyngdal_uib_0104 å så tog han bagette jennta å ## å sto enn att ne me e- +u åna lyngdal_uib_0104_orthography og så tok han baketter jenta og ## og stod henne att nede med e- +u åa lyngdal_uib_0104 menn ho va så rasske te å håppa ifrå stein te stein # i vænne att hann konne kje få tag i +u o lyngdal_uib_0104_orthography men ho var så rask til å hoppe ifrå stein til stein # i vatnet at han kunne ikkje få tak i +u henne lyngdal_uib_0104 fårr hann va få gammal # å størrjen sjel # så fannt hann på hann sko drikka ellva kjørr lyngdal_uib_0104_orthography for han var for gammal # og +x_styrjen sjølv # så fann han på han skulle drikke elva tørr lyngdal_uib_0104 da meint hann hann sko bere få tag i +u o lyngdal_uib_0104_orthography da meinte han han skulle betre få tak i +u henne lyngdal_uib_0104 å hann la se då ne å drakk menn fysst sette hann ei tårrva i ennen så ikkje vanne sku kåmm ut att +v(s- så) # å så drakk hann ellva kjørre # menn da hann sko reisa seg opp då sprakk hann lyngdal_uib_0104_orthography og han la seg da ned og drakk men først sette han ei torve i enden så ikkje vatnet skulle komme ut att +v(s- så) # og så drakk han elva tørr # men da han skulle reise seg opp da sprakk han lyngdal_uib_0104 å øs- de ga enn donns så heian rissta # å du kan veda fårr enn fløum de blei uditte dal'n # da va de slutt me røs'n å jyra i Bjønnsfjelle lyngdal_uib_0104_orthography og øs- det gav ein duns så heiane rista # og du kan vite for ein flaum det blei utetter dalen # da var det slutt med risen og gygra i Bjørnsfjell lyngdal_uib_0104 ja M3 # ann hadde någe lide onne tåpplåge menn %l sjel trodde hann att hann hadde all værrd'ns visdåm å vell så de lyngdal_uib_0104_orthography ja M3 # han hadde noko lite under topploket men %l sjølv trudde han at han hadde all verdas visdom og vel så det lyngdal_uib_0104 +u då ann ee # någe elldre # så va hann # enn plass å ee # dar di brugkte å ha # sennsvage så va bårrtsette lyngdal_uib_0104_orthography +u da han e # noko eldre # så var han # ein plass og e # der dei brukte å ha # sinnssvake som var bortsette lyngdal_uib_0104 å der måtte jo distrikktslegen av å ti å sjå te dei lyngdal_uib_0104_orthography og der måtte jo distriktslegen av og til og sjå til dei lyngdal_uib_0104 a så hadde di fenngje nye # distrikktslege i Lønngdal å # ann kåmm opp der å # kåmm inn lyngdal_uib_0104_orthography ja så hadde dei fått ny # distriktslege i Lyngdal og # han kom opp der og # kom inn lyngdal_uib_0104 mannen låg # i senngja å kjikkte so # «e kjenne kje denn karen» ## menn då f- # brasst de får M3 lyngdal_uib_0104_orthography mannen låg # i senga og kikka så # «eg kjenner ikkje den karen» ## men da f- # brast det for M3 lyngdal_uib_0104 «ee verrkelig aller hørrt såmm du tale # du tale såmm ett nøut # e de kje denn nye dåkktaren ? e kjennde hann me same enndå e aller ha sett hann føre» lyngdal_uib_0104_orthography «e verkeleg aldri høyrt som du taler # du taler som eit naut # er det ikkje den nye dokteren ? eg kjende han med same enda eg aldri har sett han før» lyngdal_uib_0104 på Jeitlesta i Kvås # der sammlast f- # garsfållk # o la i håp # mallt å bryddja lyngdal_uib_0104_orthography på Gitlestad i Kvås # der samlast f- # gardsfolk # og la i hop # malt å brygga lyngdal_uib_0104 å så # lågk di på +u sjei # veien imøllom ågran i # gar'n # å drakk opp øle lyngdal_uib_0104_orthography og så # låg dei på +u skeidet # vegen imellom åkrane i # garden # og drakk opp ølet lyngdal_uib_0104 i # +u håbball'n tia imøllom # vårvenna å # høustånna lyngdal_uib_0104_orthography i # +u håballen tida imellom # vårvinna og # haustonna lyngdal_uib_0104 {seier fram eit vers} lyngdal_uib_0104_orthography {seier fram eit vers} lyngdal_uib_0104 {seier fram eit vers} lyngdal_uib_0104_orthography {seier fram eit vers} lyngdal_uib_0104 i ee # sytt'nhonndreåeinåfemmti # då sjedde dær ett drab i Kvås lyngdal_uib_0104_orthography i e # syttenhundreogeinogfemti # da skjedde der eit drap i Kvås lyngdal_uib_0104 å dær e en heil masse # histåria såmm e sponnen opp ronnt det menn lyngdal_uib_0104_orthography og det var ein heil masse # historier som er spunne opp rundt det men lyngdal_uib_0104 ette tenngbøgan så e de gannske # enngkelt å ligete %u lyngdal_uib_0104_orthography etter tingbøkene så er det ganske # enkelt og liketil %u lyngdal_uib_0104 de va enn såmm heite M4 i Jeitlesta # hann hadde # fysst # hadd hann våre ne på Veddja lyngdal_uib_0104_orthography det var ein som heitte M4 i Gitlestad # han hadde # først # hadde han vore nede på Veggja lyngdal_uib_0104 å dær va ann omm notta # å så jekk hann ut te Fåss te jessjiverie # håss M5 # å der sette hann se te å drikka lyngdal_uib_0104_orthography og der var han om natta # og så gjekk han ut til Foss til +x_gjestgiveriet # hos M5 # og der sette han seg til å drikke lyngdal_uib_0104 å då hann satt der så kåmm dær ein # ifrå Lønngdal såmm heite # M6 lyngdal_uib_0104_orthography og da han sat der så kom der ein # ifrå Lyngdal som heitte # M6 lyngdal_uib_0104 å så sat di dær å drakk te kvelld'n å då kjøppte M4 mæ seg ei flasska me # litarflasska me brænnevin lyngdal_uib_0104_orthography og så sat dei der og drakk til kvelden og da kjøpte M4 med seg ei flaske med # literflaske med brennevin lyngdal_uib_0104 å så # va hann så foll # att # M6 sku vera me hann opp øve veien å sjå att hann kåmm seg heim lyngdal_uib_0104_orthography og så # var han så full # at # M6 skulle vere med han opp over vegen og sjå at han kom seg heim lyngdal_uib_0104 +u(e dær) fåræssten ee # mannge historia omm att # di jekk på frieri te sama jennta å att # M6 ville hinndra M4 i frå å kåmma te jennta å lyngdal_uib_0104_orthography +u(er der) forresten e # mange historier om at # dei gjekk på frieri til same jenta og at # M6 ville hindre M4 i frå å komme til jenta og lyngdal_uib_0104 menn de stenn ikkje någe omm det i rættsprotokållan så de e visst bara byggdesagg'n å lyngdal_uib_0104_orthography men det står ikkje noko om det i rettsprotokollane så det er visst berre bygdesegner og lyngdal_uib_0104 menn då di kåmm opp ette veien så bejønnde # M6 # å villde fanntast me # M4 lyngdal_uib_0104_orthography men da dei kom opp etter vegen så begynte # M6 # og ville fantast med # M4 lyngdal_uib_0104 å hann va so foll hann hadde mer enn nåkk me se sjel så # så røymte hann ifrå ann lyngdal_uib_0104_orthography og han var så full han hadde meir enn nok med seg sjølv så # så rømte han ifrå han lyngdal_uib_0104 menn # så kåmm M6 bagette # fekk hann ijenn å så spørrt ann omm å # å få enn dramm a flasska lyngdal_uib_0104_orthography men # så kom M6 baketter # fekk han igjen og så spurde han om å # å få ein dram av flaska lyngdal_uib_0104 å da ann fekk den så tog hann enn dramm å så tog ann å # slo ud brennevine lyngdal_uib_0104_orthography og da han fekk den så tok han ein dram og så tok han og # slo ut brennevinet lyngdal_uib_0104 å då ## å så kassta ann flasska lyngdal_uib_0104_orthography og da ## og så kasta han flaska lyngdal_uib_0104 å då ble M4 sinna # menn så kåmm # M6 å ville te å å prøva ijenn # å så røymmte M4 ifrå ann lyngdal_uib_0104_orthography og da blei M4 sinna # men så kom # M6 og ville til å å prøve igjen # og så rømte M4 ifrå han lyngdal_uib_0104 å fikk hann skåre seg en svere røunelårrk ## såmm sku vere ee # to tåma i tværrmål lyngdal_uib_0104_orthography og fekk han skore seg ein svær raunelurk ## som skulle vere e # to tommar i tverrmål lyngdal_uib_0104 å så stytte hann se på denn å bårrtøve å kåmm ett stykkje # bårrt på # Veddjas eiendåmm lyngdal_uib_0104_orthography og så stødde han seg på den og bortover og kom eit stykke # bort på # Veggjas eigedom lyngdal_uib_0104 så kåmm M6 ette hann ijenn å ville ha tag i ann å då blei M4 redd å snude seg å så slo ann te ann me staven # så hann datt å reiste seg alldri meir lyngdal_uib_0104_orthography så kom M6 etter han igjen og ville ha tak i han og da blei M4 redd og snudde seg og så slo han til han med staven # så han datt og reiste seg aldri meir lyngdal_uib_0104 å då ## blei M4 såmm de heite «meget beengsteli å %u +u(sinn samvittighed)» å så lyngdal_uib_0104_orthography og da ## blei M4 som det heiter «meget beengsteleg og %u +u(sin samvittigheit)» og så lyngdal_uib_0104 tåg ann a stedt # å råbte øve te Veddja di sko kåmma å hennta hann i # pråmm lyngdal_uib_0104_orthography tok han av stad # og ropte over til Veggja dei skulle komme og hente han i # pram lyngdal_uib_0104 å så va dar ein såmm heite # M7 # so sku sett ann øve åna # å så føtellte hann fusst fårr hann att hann trodde hann hadde sleie i hel # M6 lyngdal_uib_0104_orthography og så var der ein som heitte # M7 # som skulle sette han over åa # og så fortalde han først for han at han trudde han hadde slege i hel # M6 lyngdal_uib_0104 å då hann kåmm bårrt # te Veddja så føtellte hann de åo få en mann på Veddja menn lyngdal_uib_0104_orthography og da han kom bort # til Veggja så fortalde han det au for ein mann på Veggja men lyngdal_uib_0104 di såg på M4 å di fannt ud att # hann va så foll att # de va kje någe å høyra etta lyngdal_uib_0104_orthography dei såg på M4 og dei fann ut at # han var så full at # det var ikkje noko å høyre etter lyngdal_uib_0104 å så rossla hann heimøve # opp ti Jeitlesta lyngdal_uib_0104_orthography og så rusla han heimover # opp til Gitlestad lyngdal_uib_0104 da ann va reisste då bejønnde di å # studera å diskotera så fannt di att de va besst å gå å sjå lyngdal_uib_0104_orthography da han var reist då begynte dei å # studere og diskutere så fann dei at det var best å gå og sjå lyngdal_uib_0104 å då di kåmm dar bårrt # dær hann hadde sakkt så # så fannt di M6 hann låg der # denn plass'n somm # seinare blei kalla fårr Mannefalle lyngdal_uib_0104_orthography og da dei kom der bort # der han hadde sagt så # så fann dei M6 han låg der # den plassen som # seinare blei kalla for Mannefallet lyngdal_uib_0104 å så sennde di # øyeblikkelig # bå te lennsmannen # å hann kåmm opp å hennta M4 lyngdal_uib_0104_orthography og så sende dei # augeblikkeleg # bod til lensmannen # og han kom opp og henta M4 lyngdal_uib_0104 å hann blei sett i aresst lyngdal_uib_0104_orthography og han blei sett i arrest lyngdal_uib_0104 å då saja kåmm få retten so ## testo hann att ## att hann hadde # slejje te # M6 lyngdal_uib_0104_orthography og da saka kom for retten så ## tilstod han at ## at han hadde # slege til # M6 lyngdal_uib_0104 menn hann visste kje omm hann slo +u(meir ell ett) slag eller ikkje +u få lyngdal_uib_0104_orthography men han visste ikkje om han slo +u(meir enn eitt) slag eller ikkje +u for lyngdal_uib_0104 å hann bei så fårskrekka då hann såg hann lågk # å ikkje reiste seg ijenn så lyngdal_uib_0104_orthography og han blei så forskrekka da han såg han låg # og ikkje reiste seg igjen så lyngdal_uib_0104 å dær va mannge viddna å någen sa att ## att M4 hann hadde # hatt tonngt blo i håve å våre årelate fleire gånnje menn lyngdal_uib_0104_orthography og der var mange vitne og nokon sa at ## at M4 han hadde # hatt tungt blod i hovudet og vore årelaten fleire gonger men lyngdal_uib_0104 rasane ell ifrå sinn fornofft hadde hann alldri våre lyngdal_uib_0104_orthography rasande eller ifrå si fornuft hadde han aldri vore lyngdal_uib_0104 å der va attest ifrå pressten hann hadde # hatt hann te kåmfermasjon å hann # hadde våre te alltars å # hann hadde ikkje någe særli å mærrkje lyngdal_uib_0104_orthography og der var attest ifrå presten han hadde # hatt han til konfirmasjon og han # hadde vore til alters og # han hadde ikkje noko særleg å merke lyngdal_uib_0104 menn ## fårsvarår'n # hann meinnte att # de måtte konna ansees somm våde lyngdal_uib_0104_orthography men ## forsvararen # han meinte at # det måtte kunne +x_ansjåast som våde lyngdal_uib_0104 menn ee # føugd'n somm va akktor hann sa «nei» hann # «fårr dersåmm de # konne gå så konne alle drikka se folle å så jera så mye vonnt di ville» %u lyngdal_uib_0104_orthography men e # futen som var aktor han sa «nei» han # «for dersom det # kunne gå så kunne alle drikke seg fulle og så gjere så mykje vondt dei ville» %u lyngdal_uib_0104 så hann fårlanngde hann måtte straffast ette låven å hann bei dømmt te å # hallshåggast lyngdal_uib_0104_orthography så han forlangte han måtte straffast etter loven og han blei dømt til å # halshoggast lyngdal_uib_0104 å hann blei hænnrætta # i præsstegarshøuen åvanfårr # Lønngdal kjørrke lyngdal_uib_0104_orthography og han blei +x_henretta # i prestegardshaugen ovanfor # Lyngdal kyrkje lyngdal_uib_0104 å # ette såmm eg ha hørrt så blei ann # kråppen begraven # på rettarstede lyngdal_uib_0104_orthography og # etter som eg har høyrt så blei han # kroppen +x_begraven # på rettarstaden lyngdal_uib_0104 å håve blei sett på +u stagen %u å sto # me kjørrka i manngfålldige år lyngdal_uib_0104_orthography og hovudet blei sett på +u staken %u og stod # med kyrkja i mangfaldige år lyngdal_uib_0104 {avbrot} lyngdal_uib_0104_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0103 de e vell åmtrennt førrti år sian ## e kåmm te å tale me ei kvinne # i Kvås åmm ee gammalt syll lyngdal_uib_0103_orthography det er vel omtrent førti år sidan ## eg kom til å tale med ei kvinne # i Kvås om e gammalt sølv lyngdal_uib_0103 å så fårtelte ho # att ho hadde hatt ei søllsjei såmm va klippt ett stykkje a lyngdal_uib_0103_orthography og så fortalde ho # at ho hadde hatt ei sølvskei som var klipt eit stykke av lyngdal_uib_0103 å så kåm- budde der æin onngdåm hoss dæi hann heite M8 ee M8 hann jekk på skule dær lyngdal_uib_0103_orthography og så kåm- budde der ein ungdom hos dei han heitte M8 e M8 han gjekk på skole der lyngdal_uib_0103 å hann ville så jeddne ha denn sjøya få- denn sjeia fårr da fyllde me # ee nå seggna +u(omm sånn) lyngdal_uib_0103_orthography og han ville så gjerne ha den skeia få- den skeia for der følgde med # e nokon segner +u(om sånn) lyngdal_uib_0103 å så spø- +u(å nja) å så spørrte hann omm innkje ee hann konne få +u bytta te seg denn # sjeia såmm va klippt a # nå ho fikk +u(att i æi) ny ei lyngdal_uib_0103_orthography og så spø- +u(og ja) og så spurde han om ikkje e han kunne få +u byte til seg den # skeia som var klipt av # når ho fekk +u(att i ei) ny ei lyngdal_uib_0103 «å e va domm nokk te e bytta me ann» sa ho lyngdal_uib_0103_orthography «og eg var dum nok til eg bytte med han» sa ho lyngdal_uib_0103 «å kå heite hann ?» sa eg # «han heite M8» lyngdal_uib_0103_orthography «og kva heitte han ?» sa eg # «han heitte M8» lyngdal_uib_0103 mor te kvinna ho hørrte dette # å ee +u(a e) elldre kåna så sa o # ja lyngdal_uib_0103_orthography mor til kvinna ho høyrde dette # og e +u(ja ei) eldre kone så sa ho # ja lyngdal_uib_0103 så spurrte eg omm di visste någe te att de ha våre brukkt her i såggne +u å bidd ette syll # «ja» sa denn gammle lyngdal_uib_0103_orthography så spurde eg om dei visste noko til at det har vore brukt her i soknet +u å be etter sølv # «ja» sa den gamle lyngdal_uib_0103 ee ho visste # åmm flæire # «væit du någgen såmm leve nå ?» ja så nemmnde ho to # elldre menn lyngdal_uib_0103_orthography e ho visste # om fleire # «veit du nokon som lever nå ?» ja så nemnde ho to # eldre menn lyngdal_uib_0103 å dei hadde våre ute å bedd ette søll e trur hellst di hadde våre hoss henne lyngdal_uib_0103_orthography og dei hadde vore ute og bedd etter sølv eg trur helst dei hadde vore hos henne lyngdal_uib_0103 denn eine ee ba # s- omm syll fårr å kåna ne søsster hannes ee hanns va så sjug de va visst # sinnsjuke lyngdal_uib_0103_orthography den eine e bad # s- om sølv for å kona nei søster hans e hans var så sjuk det var visst # sinnssjuke lyngdal_uib_0103 å denn anndre ## ja hadde bidd omm syll te dann fyssta kåna si ho va # legemleg sjug lyngdal_uib_0103_orthography og den andre ## ja hadde bedd om sølv til den første kona si ho var # lekamleg sjuk lyngdal_uib_0103 så spørrde eg koss de jekk føre seg # så sa o nåke omm att # att ee skollda de jell- ee sylle jellpa nåe så måtte de vera arrvesyll lyngdal_uib_0103_orthography så spurde eg korleis det gjekk føre seg # så sa ho noko om at # at e skulle det jell- e sølvet hjelpe noko så måtte det vere arvesølv lyngdal_uib_0103 å så få de ifrå ei kåne såmm hadde føtt tri sønnår lyngdal_uib_0103_orthography og så få det ifrå ei kone som hadde fødd tre søner lyngdal_uib_0103 å di måtte hellst ikkje s- +u dær måtte hellst vera me +u tegg'n di måtte visa kå di ræiste å # å di skolle visstnåkk gå baklenngs ut jennom døra # nårr di hadde fennge sylle lyngdal_uib_0103_orthography og dei måtte helst ikkje s- +u der måtte helst vere med +u teikn dei måtte vise kor dei reiste og # og dei skulle visstnok gå baklengs ut gjennom døra # når dei hadde fått sølvet lyngdal_uib_0103 eg hadde lite ti # så # e fekk ikkje høyra mæir omm # kå- kåsse de jekk lyngdal_uib_0103_orthography eg hadde lite tid # så # eg fekk ikkje høyre meir om # kå- korleis det gjekk lyngdal_uib_0103 å åmm da hadde jollpe någe ja de sa o ikkje någe åmm # åmm de hadde jollpe någe me de arrvesylle # menn de hadde våre brukkt i hennes ti allså lyngdal_uib_0103_orthography og om det hadde hjelpt noko ja det sa ho ikkje noko om # om det hadde hjelpt noko med det arvesølvet # men det hadde vore brukt i hennar tid altså lyngdal_uib_0103 ho e nå dø fårr # mannge år sia lyngdal_uib_0103_orthography ho er nå død for # mange år sidan lyngdal_uib_0103 menn syllsjæia e hoss M8 # e skræiv te hann # å spurrde omm innkje eg +l konne få +u bytta syll- ee s- sjeia tebake # te Lynngdal lyngdal_uib_0103_orthography men sølvskeia er hos M8 # eg skreiv til han # og spurde om ikkje eg +l kunne få +u byte syll- e s- skeia tilbake # til Lyngdal lyngdal_uib_0103 elle omm hann ville sele o menn hann sa nei å de hørrte me te hannses # ee sammlinga ifrå fårrtia lyngdal_uib_0103_orthography eller om han ville selje henne men han sa nei og det høyrde med til hans # e samlingar ifrå fortida lyngdal_uib_0103 så tru ikkje e væit mæir omm det lyngdal_uib_0103_orthography så trur ikkje eg veit meir om det lyngdal_uib_0103 {avbrot} lyngdal_uib_0103_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 {vers - Ekornet gikk på vollane og slo} lyngdal_uib_0105_orthography {vers - Ekornet gjekk på vollane og slo} lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 %y {Tippe tippe tue} lyngdal_uib_0105_orthography %y {Tippe tippe tue} lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 %y lyngdal_uib_0105_orthography %y lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} int så # begynn nå int_orthography så # begynn nå lyngdal_uib_0106 ska e seia de ijenn ? lyngdal_uib_0106_orthography skal eg seie det igjen ? lyngdal_uib_0106 {vers} lyngdal_uib_0106_orthography {vers} lyngdal_uib_0106 {avbrot} lyngdal_uib_0106_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0106 {vers - Torstein tala til staven sin} lyngdal_uib_0106_orthography {vers - Torstein tala til staven sin} lyngdal_uib_0106 så va de kje meir lyngdal_uib_0106_orthography så var det ikkje meir lyngdal_uib_0106 %y lyngdal_uib_0106_orthography %y int {nokon ler og kommenterer i bakgrunnen} int_orthography {nokon ler og kommenterer i bakgrunnen} lyngdal_uib_0106 {avbrot} lyngdal_uib_0106_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0106 %y lyngdal_uib_0106_orthography %y lyngdal_uib_0106 e sonng a få +u boddnan lyngdal_uib_0106_orthography eg song han for +u borna lyngdal_uib_0106 %y lyngdal_uib_0106_orthography %y lyngdal_uib_0106 å så kann eg ikkje meir lyngdal_uib_0106_orthography og så kan eg ikkje meir int {ei dame hjelper henne med teksten} int_orthography {ei dame hjelper henne med teksten} lyngdal_uib_0106 å lyngdal_uib_0106_orthography å int {ei dame hjelper henne med teksten} int_orthography {ei dame hjelper henne med teksten} lyngdal_uib_0106 ja lyngdal_uib_0106_orthography ja lyngdal_uib_0106 %y lyngdal_uib_0106_orthography %y int {ei dame hjelper henne med teksten} int_orthography {ei dame hjelper henne med teksten} lyngdal_uib_0106 %y lyngdal_uib_0106_orthography %y lyngdal_uib_0106 så dar e møje meir øu lyngdal_uib_0106_orthography så der er mykje meir au lyngdal_uib_0106 {avbrot} lyngdal_uib_0106_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 va enn ee elldre +u(skyttår he) såmm heite M9 # hann ee sko på årrjakkt # æin mårran tidleg omm mårå'n lyngdal_uib_0105_orthography var ein e eldre +u(skyttar her) som heitte M9 # han e skulle på orrejakt # ein morgon tidleg om morgonen lyngdal_uib_0105 menn så va ann någe får tidligt # før årån bjynnde å kårra # så # så låg hann i e løa i høye deran # å vennte te +u hann lyssna någe lyngdal_uib_0105_orthography men så var han noko for tidleg # før orrane begynte å kurre # så # så låg han i ei løe i høyet der # og venta til +u han lysna noko lyngdal_uib_0105 menn ee # ee me ei gånng hann hadde laggt seg så bjynnde dar någe fåfærdeli bolldar ronnt omm løa någen fele støn lyngdal_uib_0105_orthography men e # e med ein gong han hadde lagt seg så begynte der noko forferdeleg bulder rundt om løa nokon fæle stønn lyngdal_uib_0105 å någe merakkelse så hann # hann låg der å skållv hann visste kje si arma rå å innkje tårrt hann gå ut av løa hell lyngdal_uib_0105_orthography og noko mirakel så han # han låg der og skalv han visste ikkje si arme råd og ikkje torde han gå ut av løa heller lyngdal_uib_0105 +u(så adde # ee hann bare ee tok # tok de lå- gråv se ne å) lyngdal_uib_0105_orthography +u(så at # e han berre e tok # tok det lå- grov seg ned og) lyngdal_uib_0105 å å vennta på da'n så att hann konna kåmma ud å heim så de blei inngja årejakkt denn nåtta lyngdal_uib_0105_orthography og og venta på dagen så at han kunne komme ut og heim så det blei inga orrejakt den natta lyngdal_uib_0105 ja de va # nei de va # ee # hann va # ee de va i onngdommen då va hann lyngdal_uib_0105_orthography ja det var # nei det var # e # han var # e det var i ungdommen da var han lyngdal_uib_0105 ee hann kalldest hann va så go te lada # hann heitt menn så kallde me hann M10 Lada lyngdal_uib_0105_orthography e han kallast han var så god å late # han heitte men så kalla vi han M10 Latar lyngdal_uib_0105 å i gamm'l dage då jekk ikkje fållk te dåkktaren # menn di di bare fekk ein ladar te å +u hø- hogga hål på +u åre så # så sko de jellpa lyngdal_uib_0105_orthography og i gamle dagar da gjekk ikkje folk til dokteren # men dei dei berre fekk ein +x_latar til å +u hø- hogga hòl på +u årene så # så skulle det hjelpe lyngdal_uib_0105 å hann va e- æin a denn såmm jekk ronnt me bil'n sånnt # di hadd n bil så di håggde hål på di +u ikkje skar håll på +u ånn menn håggde hål lyngdal_uib_0105_orthography og han var e- ein av den som gjekk rundt med bilden sånn # dei hadde ein bild som dei hogde hòl på dei +u ikkje skar hòl på +u årene men hogde hòl lyngdal_uib_0105 jussom # ee de måtte +u(gå så kvikkt) fårr å få +u(blo a) få fatt i bloåran lyngdal_uib_0105_orthography +x_jussom # e det +u(måtte gå så kvikt) for å få +u(blod av) få fatt i blodårene lyngdal_uib_0105 ja å # å så kåmm ann på enn plass # ee kann kje nå hosska kå plass de va lyngdal_uib_0105_orthography ja og # og så kom han på ein plass # e kan ikkje nå hugse kva plass det var lyngdal_uib_0105 så # em så så hadde hann ee # sko hann øvenatta så du vill tenngkja deg du sku øvenatta på enn fræmmen plass sånnt lyngdal_uib_0105_orthography så # em så så hadde han e # skulle han overnatte så du vil tenke deg du skulle overnatte på ein framand plass sånt lyngdal_uib_0105 å so kåmm hann inn å fekk lakkt seg # å de va kallt åmm vinntåren hann hadde # hann hadde ee hann hadde sju plagg på seg lyngdal_uib_0105_orthography og så kom han inn og fekk lagt seg # og det var kaldt om vinteren han hadde # han hadde e han hadde sju plagg på seg lyngdal_uib_0105 å å då de li på nåtta # så kjeme +u de niss'n inn # å så «drege a alle sju plaggan så e låg der bare å %u låg å skållv» sa hann lyngdal_uib_0105_orthography og og da det lir på natta # så kjem +u det nissen inn # og så «dreg av alle sju plagga så eg låg der berre og %u låg og skalv» sa han lyngdal_uib_0105 å å å ee hann ee håll på å em ta- taba fårstann'n lyngdal_uib_0105_orthography og og og e han e heldt på å em ta- tape forstanden lyngdal_uib_0105 menn menn # då daan komm då va da fårsvonnen allt så att hann slapp +u fra me live me me live denn gånng øu lyngdal_uib_0105_orthography men men # da dagen kom da var det forsvunne alt så at han slapp +u frå med livet med med livet den gong au lyngdal_uib_0105 å så førtellde denn same # ee mannen # hann bude hoss ei gamal jennta i rikkti små kår hann +u(ba låg) i senngja i mannge år menn ha va li go te å fårtela lyngdal_uib_0105_orthography og så fortalde den same # e mannen # han budde hos ei gammal jente i riktig små kår han +u(berre låg) i senga i mange år men han var like god til å fortelje lyngdal_uib_0105 så førtele ann de att # «ja de vill e seia dåkke bådd- ee fållk # nå e døy å # å di ska grava meg ne» lyngdal_uib_0105_orthography så fortel han det at # «ja det vil eg seie dykk bådd- e folk # når eg døyr og # og dei skal grave meg ned» lyngdal_uib_0105 «så ska dåkkå grava meg nere opp i denn +u Storskora # de e så lanngt ifra fållk» lyngdal_uib_0105_orthography «så skal de grave meg ned oppe i den +u Storskora # det er så langt ifrå folk» lyngdal_uib_0105 «att omm dar sko kåma ekkå galt på graplassen» lyngdal_uib_0105_orthography «at om der skulle komme eitkvart gale på gravplassen» lyngdal_uib_0105 «så e de så vann- så vann- så ee +u aviks frå fållk så de innkje ska ee jera någen skae» lyngdal_uib_0105_orthography «så er det så vann- så vann- så e +u avvegs frå folk så det ikkje skal e gjere nokon skade» lyngdal_uib_0105 de va # gammle M10 lyngdal_uib_0105_orthography det var # gamle M10 lyngdal_uib_0105 %k lyngdal_uib_0105_orthography %k lyngdal_uib_0105 {vers} lyngdal_uib_0105_orthography {vers} lyngdal_uib_0105 %u lyngdal_uib_0105_orthography %u lyngdal_uib_0105 %y lyngdal_uib_0105_orthography %y lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 på gåren Røyskår # får møje lanngt øve honndre år sian lyngdal_uib_0105_orthography på garden Røyskår # for mykje langt over hundre år sidan lyngdal_uib_0105 så va dar æi kåna somm # somm fødde ett normalt båd så vitt somm ek alle fårsto lyngdal_uib_0105_orthography så var der ei kone som # som fødde eit normalt barn så vidt som eg alle forstod lyngdal_uib_0105 å # å dette båddne de va ee +u anntan ko lanng gammel de va ell ikkje de tårr e kje seia før de bei fåranndra lyngdal_uib_0105_orthography og # og dette barnet det var e +u enten kor lang gammalt det var eller ikkje det tør eg ikkje seie før det blei forandra lyngdal_uib_0105 menn menn ei nått hell ein dag ein ee kåmm di inn å då såg di båddne va heilt annles # hell ell ee ell normale båddn lyngdal_uib_0105_orthography men men ei natt eller ein dag ein e kom dei inn og da såg dei barnet var heilt annleis # enn enn e enn normale barn lyngdal_uib_0105 å å di røggna me de # add ee # ei onnejårskåna hadde bytta # ee båddne i de fina båddne å så i detten lyngdal_uib_0105_orthography og og dei rekna med det # at e # ei underjordskone hadde bytt # e barnet i det fine barnet og så i dette lyngdal_uib_0105 å å så # kåmm di onne vere me att di innkje hadde lakkt jern # i s- i vågga lyngdal_uib_0105_orthography og og så # kom dei under vêr med at dei ikkje hadde lagt jern # i s- i vogga lyngdal_uib_0105 få de de ee måtte di allti sikkra se # i gammle dae fårr att di innkje sko bli ommbytte lyngdal_uib_0105_orthography for det det e måtte dei alltid sikre seg # i gamle dagar for at dei ikkje skulle bli ombytte lyngdal_uib_0105 menn dei hadde allså innkj ee gløymt vekk de # å de trudde di va årsaken te att de ble ommbytte # dette båddne lyngdal_uib_0105_orthography men dei hadde altså ikkje e gløymt vekk det # og det trudde dei var årsaka til at det blei ombytt # dette barnet lyngdal_uib_0105 menn ee båddne de ee de va unormal på alle måda å bitte lid'n va de lyngdal_uib_0105_orthography men e barnet det e det var unormalt på alle måtar og bitte lite var det lyngdal_uib_0105 å så va de %u å fårfærdelig ee styggkt i annsikte å # å viss heile kråppen va # skårrpete å styggt lyngdal_uib_0105_orthography og så var det %u og forferdeleg e stygt i ansiktet og # og visst heile kroppen var # skorpete og stygg lyngdal_uib_0105 menn ligevel så # ee så ee +u striddes di me ditte baddne å de # ee de de levvde opp te de i trædeveårsalleren # så døyde de lyngdal_uib_0105_orthography men likevel så # e så e +u striddest dei med dette barnet og det # e det det levde opp til det i trettiårsalderen # så døydde det lyngdal_uib_0105 å å så veit me kje meir omm de lyngdal_uib_0105_orthography og og så veit vi ikkje meir om det lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0105 %s # ja på denne samme gåren # ne de e ee denn ee sa- ee samme gåren de e # der ee di r- m- reggna på di gammle lyngdal_uib_0105_orthography %s # ja på denne same garden # nei det er e den e sa- e same garden det er # der e dei r- m- rekna på dei gamle lyngdal_uib_0105 visst di bude onne ett høkkt fjell elle onnde fjell # så va dar farligar få onnejorrsfållk hell # +u(anndresta dar) såmm +u va slett lann lyngdal_uib_0105_orthography viss dei budde under eit høgt fjell eller under fjell # så var der farlegare for underjordsfolk enn # +u(annanstad dar) som +u var slett land lyngdal_uib_0105 å å der blei allså eit onngt par fødde # ee enn pen kjekke fine gutt # å denne va di gla i alle i håp lyngdal_uib_0105_orthography og og der blei altså eit ungt par fødd # e ein pen kjekk fin gut # og denne var dei glade i alle i hop lyngdal_uib_0105 me så va dar ei gammel besstemor # som bude i same huse # å ho va kje +u sikkra på åvertro lyngdal_uib_0105_orthography men så var der ei gammal bestemor # som budde i same huset # og ho var ikkje +u sikra på overtru lyngdal_uib_0105 ho ee # enn då då de lei på så så # ee så så visste ho att ann visst di la jern i vågga # hell der båddne låg lyngdal_uib_0105_orthography ho e # ein dag da det lei på så så # e så så visste ho at han viss dei la jern i vogga # eller der barnet låg lyngdal_uib_0105 så så sko di sikkra se fårr ombytte # me onnejorrsfållk lyngdal_uib_0105_orthography så så skulle dei sikre seg for ombyte # med underjordsfolk lyngdal_uib_0105 å å ee # en vakkar da di sko sjå i vågga # så så fannt di i sakks # i ee onne klean lyngdal_uib_0105_orthography og og e # ein vakker dag dei skulle sjå i vogga # så så fann dei ei saks # i e under kleda lyngdal_uib_0105 somm sko sikkra båddne får ommbytte # a onnejorrsfållk lyngdal_uib_0105_orthography som skulle sikre barnet for ombyte # av underjordsfolk lyngdal_uib_0105 {avbrot} lyngdal_uib_0105_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0107 då +u prosst E2 va presst i Lønngdal så # +u(nekkt hann) ei ganng # M11 å stå +u(fadder i Lønngdals-kjørrka) lyngdal_uib_0107_orthography da +u prost E2 var prest i Lyngdal så # +u(nekta han) ein gong # M11 å stå +u(fadder i Lyngdals-kyrkja) lyngdal_uib_0107 å sian så ee sånng di i vise # i Lønngdals-kjørrka såmm æ fekk ee # skrevve ner a ee ette M12 ein gammel ein somm døyde fårr nåen år sian lyngdal_uib_0107_orthography og sidan så e song dei ei vise # i Lyngdals-kyrkja som eg fekk e # skrive ned av e etter M12 ein gammal ein som døydde for nokon år sidan lyngdal_uib_0107 å visa denn ee lye slik lyngdal_uib_0107_orthography og visa den e lyder slik lyngdal_uib_0107 {vers} lyngdal_uib_0107_orthography {vers} lyngdal_uib_0107 besstefar hann va fødd i ætt'nhonndreåfæmmåfør lyngdal_uib_0107_orthography bestefar han var fødd i attenhundreogfemogførti lyngdal_uib_0107 å hann fåtalte att då hann va i femmt'nårsalldaren så ee # +u(så di hammen) på Åfftebro lyngdal_uib_0107_orthography og han fortalde at da han var i femtenårsalderen så e # +u(såg dei hamen) på Oftebro lyngdal_uib_0107 de va æi gånng di va kåmm ifra kjerrka så sadd di å spi- å åt midda # så ee # fikk di sett enn mann hann jekk me enn høge ollhatt på håve lyngdal_uib_0107_orthography det var ein gong dei var komne ifrå kyrkja så sat dei og spi- og åt middag # så e # fekk dei sett ein mann han gjekk med ein høg ullhatt på hovudet lyngdal_uib_0107 så sko ann gå inn onne ett ee morellsbærtre før hann kåmm inn på t- inn te trappa lyngdal_uib_0107_orthography så skulle han gå inn under eit e morellsbærtre før han kom inn på t- inn til trappa lyngdal_uib_0107 å så ee # hållt hann på å missa hatt'n å hann to hånna te håve å skolle # redda hatt'n lyngdal_uib_0107_orthography og så e # heldt han på å misse hatten og han tok handa til hovudet og skulle # redde hatten lyngdal_uib_0107 å så kåmm ann opp på trappa å inn å # inn te døra å banngkte på # menn så kåmm dar inngen mann inn ## å di jekk ud å så menn ee da va inngen å sjå lyngdal_uib_0107_orthography og så kom han opp på trappa og inn og # inn til døra og banka på # men så kom der ingen mann inn ## og dei gjekk ut og såg men e der var ingen å sjå lyngdal_uib_0107 menn ein time ettepå så kåmm mann'n # akkorat såmm dei hadde sett hann en time førr lyngdal_uib_0107_orthography men ein time etterpå så kom mannen # akkurat som dei hadde sett han ein time før lyngdal_uib_0107 ee besstefar minn hann va omganngsskolelerar å hann va ee mannge år ee # omganngskolelerar på Lindesnes å l- i Spanngeri lyngdal_uib_0107_orthography e bestefar min han var omgangsskolelærar og han var e mange år e # omgangsskolelærar på Lindesnes og l- i Spangereid lyngdal_uib_0107 å ei ganng så ee sadd hann hoss nån fållk på Vågå på Lindesnes å spisste kvells lyngdal_uib_0107_orthography og ein gong så e sat han hos nokon folk på Våge på Lindesnes og +x_spiste kvelds lyngdal_uib_0107 så ee menns di sadd der å s- åt så sa ee mann'n de # «du somm ræise så vitt å ser er s- ligge så på så mannge plassa» lyngdal_uib_0107_orthography så e mens dei sat der og s- åt så sa e mannen det # «du som reiser så vidt og ser er s- ligg så på så mange plassar» lyngdal_uib_0107 «ha kkje du sett nåe # unaturli ell # skrømmt ?» lyngdal_uib_0107_orthography «har ikkje du sett noko # unaturleg eller # skrømt ?» lyngdal_uib_0107 «nei» sa besstefar «de har e ikkje jort» sa ann «menne # ein da s- så e nå mitt ee på lyse dagen såmm eg e lurrt på konne ve- vø- konne vera» lyngdal_uib_0107_orthography «nei» sa bestefar «det har eg ikkje gjort» sa han «men # ein dag s- såg eg noko midt e på lyse dagen som eg har lurt på kunne ve- vø- kunne vere» lyngdal_uib_0107 å så fårtalte hann ann hadde ## hann hadde værrt inne hoss ei kåna å så sko nettopp te å gå å di sto i kjøkkene lyngdal_uib_0107_orthography og så fortalde han han hadde ## han hadde vore inne hos ei kone og så skulle nettopp til å gå og dei stod i kjøkkenet lyngdal_uib_0107 så kåmm dar +u(inn e) kvinnfållk og s- # ee stillte se i kjøkkendøra såmm sto åben lyngdal_uib_0107_orthography så kom der +u(inn eit) kvinnfolk og s- # e stilte seg i kjøkkendøra som stod open lyngdal_uib_0107 å så sette ho skolldra i # mod denn eine dørkarmen å så kjikkte ho på allt somm fanntes i kjøkkene «å da ho # øuan passerte meggk» sa besstefar «så # va de somm ho så ijennom meggk» lyngdal_uib_0107_orthography og så sette ho skuldra i # mot den eine dørkarmen og så kikka ho på alt som fanst i kjøkkenet «og da ho # auga passerte meg» sa bestefar «så # var det som ho såg igjennom meg» lyngdal_uib_0107 «å så va de pluttsli så ee så fårsvannt ho somm e lyn # å både kåna å me me jekk ud å sko sjå ko o +u bli a menn der va inngen plassa s- # å der e ikkje nåen å sjå» lyngdal_uib_0107_orthography «og så var det plutseleg så e så forsvann ho som eit lyn # og både kona og eg vi gjekk ut og skulle sjå kor ho +u blir av men der var ingen plassar s- # og der er ikkje nokon å sjå» lyngdal_uib_0107 «å der va inngen plass som de ho konne få jømmt se helld» lyngdal_uib_0107_orthography «og der var ingen plass som det ho kunne få gøymt seg heller» lyngdal_uib_0107 så sa mann'n de # «va kkje de der nere» sa ann # å så peikte hann på ed hus i nabolage lyngdal_uib_0107_orthography så sa mannen det # «var ikkje det der nede» sa han # og så peikte han på eit hus i nabolaget lyngdal_uib_0107 «kå gronn he +u I fårr att de e der nere ?» sa besstefar # «jo der har mi lossert me veit koss'n der e» lyngdal_uib_0107_orthography «kva grunn har +u I for at det er der nede ?» sa bestefar # «jo der har vi losjert vi veit korleis der er» lyngdal_uib_0107 å så fårtalte hann omm ee # de di hadde opplevd i de hus- de de hadde opplevd i de huse å de va så +l håreis'nes menn e a glemmt å # å de jekk ut på lyngdal_uib_0107_orthography og så fortalde han om e # det dei hadde opplevd i det hus- det dei hadde opplevd i det huset og det var så +l hårreisande men eg har gløymt kva # kva det gjekk ut på lyngdal_uib_0107 på Åfftebro # et parr # honnre meter syd fårr Lønngdals kjørrke der # hadde di i gammel dae ett ee låfft såmm di kallte Opplannslåffte lyngdal_uib_0107_orthography på Oftebro # eit par # hundre meter sør for Lyngdals kyrkje der # hadde dei i gamle dagar eit e loft som dei kalla Opplandsloftet lyngdal_uib_0107 fållk ifra Hægbosta å Eiken somm skoll te Farsunn å hanndle di ee # ræiste i alminndlihed heimanifra i ee omm ettemida'n å så kåmm di ner te Åfftebro å lå dær omm natta på Opplannslåffte lyngdal_uib_0107_orthography folk ifrå Hægebostad og Eiken som skulle til Farsund og handle dei e # reiste i alminnelegheit heimanifrå i e om ettermiddagen og så kom dei ned til Oftebro og låg der om natta på Opplandsloftet lyngdal_uib_0107 å tili nesste måran så jekk di te +u Kvavevåll leigt enn båd å # å rodde te Farsonn lyngdal_uib_0107_orthography og tidleg neste morgon så gjekk dei til +u Kvåvikvoll leigde ein båt og # og rodde til Farsund lyngdal_uib_0107 å besstefar fårtalte att ha- # hann va tåll år # så kåmm ein somm heite M13 å to anndre somm sko te Farsunn å lå på ee # på låffte lyngdal_uib_0107_orthography og bestefar fortalde at ha- # han var tolv år # så kom ein som heitte M13 og to andre som skulle til Farsund og låg på e # på loftet lyngdal_uib_0107 å så ee så skolle besstefar hann ee # måtte vera i att'nhonndreåsjuåsekksti # så blei måtte hann å ein a'n tållåring vera me di dær karan te Farsonn lyngdal_uib_0107_orthography og så e så skulle bestefar han e # måtte vere i attenhundreogsjuogseksti # så blei måtte han og ein annan tolvåring vere med dei der karane til Farsund lyngdal_uib_0107 å di rodde te Farsonn å # då di kåmm inn # te enn kjøbmann E3 i Farsonn så # så sto dar tri mann me ett svert brænnevinsanngkår å sko legg opp på ett +u fustasj lyngdal_uib_0107_orthography og dei rodde til Farsund og # da dei kom inn # til ein kjøpmann E3 i Farsund så # så stod der tre mann med eit svært brennevinsanker og skulle legge opp på ein +u fustasje lyngdal_uib_0107 å de så ikkje ut te att di konne klare dette her å så sa M13 de te # te di att ee # «å dåkk e nån stakkara» sa ann «de e kje mer e de ska e legg opp aleina» lyngdal_uib_0107_orthography og det såg ikkje ut til at dei kunne klare dette her og så sa M13 det til # til dei at e # «å de er nokon stakkarar» sa han «det er ikkje meir enn det skal eg legge opp aleine» lyngdal_uib_0107 «ja» sa å kjøbmann E3 «kann du legge de opp aleina då # ska du få ei påtta brennevin» # å så to ann derre kjø- M13 å la opp anngkår opp på fustasje å hann fekk # brænnevine lyngdal_uib_0107_orthography «ja» sa da kjøpmann E3 «kan du legge det opp aleine da # skal du få ei potte brennevin» # og så tok han +x_derre kjø- M13 og la opp ankeret opp på fustasjen og han fekk # brennevinet lyngdal_uib_0107 så ha- fårtalte ettepå att hann lurrte på åmm hann skolle dela me di anndre menn så tenngkte hann de at «he e jorrt de eina så kann e jør de anndre øu» # å så sett ann # påtta me brænnevin får kjefft'n å ner me o %l lyngdal_uib_0107_orthography så ha- fortalde etterpå at han lurte på om han skulle dele med dei andre men så tenkte han det at «har eg gjort det eine så kan eg gjere det andre au» # og så sette han # potta med brennevin for kjeften og ned med henne %l lyngdal_uib_0107 +u å ikkje lyngdal_uib_0107_orthography +u og ikkje lyngdal_uib_0107 å ee # hann kjyt a de att dar va inngen såmm va så vyrt i Farsonn # såmm hann # fårr ee kver ganng hann sko reisa heim # så fudde fuggd'n hann på brygga lyngdal_uib_0107_orthography og e # han kytte av det at der var ingen som var så vyrd i Farsund # som han # for e kvar gong han skulle reise heim # så følgde futen han på brygga lyngdal_uib_0107 å di ee ville hellst bli kvitt hann der udi Farsonn får hann va s- sterrk å hann blei allti foll nå hann kåmm te b- # te byen lyngdal_uib_0107_orthography og dei e ville helst bli kvitt han der uti Farsund får han var s- sterk og han blei alltid full når han kom til b- # til byen lyngdal_uib_0107 jo så va de på heimveien så # så hadde di kjøppt se me brænnevin å # di hær tri karan di va folle alle tri onntagen di hære to gudan lyngdal_uib_0107_orthography jo så var det på heimvegen så # så hadde dei kjøpt seg med brennevin og # dei her tre karane dei var fulle alle tre unntatt dei +x_herre to gutane lyngdal_uib_0107 å nårr di ee # mærrkte di de att nå di ee nå di fekk di te å sønnga så rodde di +u ikkje # menn dro di inn åran så # så så blå- lå di bare å dreiv lyngdal_uib_0107_orthography og når dei e # merka dei det at når dei e når dei fekk dei til å synge så rodde dei +u ikkje # men drog dei inn årene så # så så blå- låg dei berre og dreiv lyngdal_uib_0107 menn ee # te slutt så kåmm di då inn +u ijenn te Assperøyna å # å besstefar # sin far # hann heite he- han heite M14 me bruna lyngdal_uib_0107_orthography men e # til slutt så kom dei da inn +u igjen til Asperøya og # og bestefar # sin far # han heitte he- han heitte M14 med brua lyngdal_uib_0107 hann ee blei redd fårr di få klåkka blei to di ikkje kåmm heim # å så jekk hann te Kvåvi å sko hør- # sko sjå ette di å så hørrt hann di øu ee ud me Assperøyna # hørrt hann +u håistan lyngdal_uib_0107_orthography han e blei redd for dei for klokka blei to dei ikkje kom heim # og så gjekk han til Kvåvik og skulle hør- # skulle sjå etter dei og så høyrde han dei au e ute med Asperøya # høyrde han +u +x_hoistane lyngdal_uib_0107 menn så kåmm di då enndli heim å så # sko di +u(jo ijenn åvernatte) på de Opplannslåffte # å dar va ikkje lys +u nårr di la segk lyngdal_uib_0107_orthography men så kom dei da endeleg heim og så # skulle dei +u(jo igjen overnatte) på det Opplandsloftet # og der var ikkje lys +u når dei la seg lyngdal_uib_0107 å så omm kvell'n då # då di hadde lakkt se så # så treiv ee M13 me # hånna lanngs gållve å sko finna støvvl'n så sa ann «kå e støvvel'n ?» lyngdal_uib_0107_orthography og så om kvelden da # da dei hadde lagt seg så # så treiv e M13 med # handa langs golvet og skulle finne støvelen så sa han «kor er støvelen ?» lyngdal_uib_0107 å då sko +l(ann spy i støvvel'n) %l lyngdal_uib_0107_orthography og da skulle +l(han spy i støvelen) %l lyngdal_uib_0107 de va ee # de va då prosst E4 hann va # hann va præsst i Lønngdal # så va dar kåmme heim enn mann i frå Amerika somm hadde værrt borrt i mannge år lyngdal_uib_0107_orthography det var e # det var da prost E4 han var # han var prest i Lyngdal # så var der kommen heim ein mann i frå Amerika som hadde vore borte i mange år lyngdal_uib_0107 så sto di på en butikk i Aleen å # vennta på å bli ekspedert # så jikk E4 E4 bårrt å hillste på denne karen å så sa «go da» sa ann «her e visst enn mann æ ikkje e hellst på før» lyngdal_uib_0107_orthography så stod dei på ein butikk i Alléen og # venta på å bli ekspederte # så gjekk E4 E4 bort og helste på denne karen og så sa «god dag» sa han «her er visst ein mann eg ikkje har helst på før» lyngdal_uib_0107 så svarte mannen «nei de he du nokk innkje fårr e jenng alldri i kjørrka» ## «nå» sa E4 «ha- har Di noen bestemmt gronn fårr å ikkje gå i kjirrka ?» lyngdal_uib_0107_orthography så svarte mannen «nei det har du nok ikkje for eg går aldri i kyrkja» ## «nå» sa E4 «ha- har De nokon bestemt grunn for å ikkje gå i kyrkja ?» lyngdal_uib_0107 «ja» sa hann # «æ blæi gippt i kjørrka å nå de konne føre me en s- seg slig ein fårbannelse så ska e kje kåmma der meir» lyngdal_uib_0107_orthography «ja» sa han # «eg blei gift i kyrkja og når det kunne føre med ein s- seg slik ein forbannelse så skal eg ikkje komme der meir» lyngdal_uib_0107 så svarte # så sa E4 ee # «ja» sa ann «jei håbe vi treffes ijenn en ganng sid'n» lyngdal_uib_0107_orthography så svarte # så sa E4 e # «ja» sa han «eg håper vi treffest igjen ein gong sidan» lyngdal_uib_0107 så svarte mann'n # «ee de trøu æ snøutt» lyngdal_uib_0107_orthography så svarte mannen # «e det trur eg snautt» lyngdal_uib_0107 i gammle dae så hadde di juldramm i værrt hus i Lønngdal lyngdal_uib_0107_orthography i gamle dagar så hadde dei juledram i kvart hus i Lyngdal lyngdal_uib_0107 de va førrst da præsst'n ee ## E5 e %s nitt- att'nhonndreåførrtiåran +u starta i mådehållsfårening i byggda att de +u blir ber fårrhåll lyngdal_uib_0107_orthography det var først da presten e ## E5 i %s nitt- attenhundreogførtiåra +u starta ei måtehaldsforeining i bygda at det +u blir betre forhold lyngdal_uib_0107 menn ee de # drammen hållt sæ æi lanng stunn ette # på denn tia ennda lyngdal_uib_0107_orthography men e det # drammen heldt seg ei lang stund etter # på den tida enda lyngdal_uib_0107 ein ee måra enn s- ann'n juledas måran så møtte menn ee ålldefar # M14 me brua # ein som heite M15 på +u Skrøumoen i Brunslian lyngdal_uib_0107_orthography ein e morgon ein s- andre juledags morgon så møtte min e oldefar # M14 med brua # ein som heitte M15 på +u Skrumoen i Bruliene lyngdal_uib_0107 M15 hann va en gannske onng mann hann va vell nåen å kjue # å # besstefar hann va elldre lyngdal_uib_0107_orthography M15 han var ein ganske ung mann han var vel nokon og tjue # og # bestefar han var eldre lyngdal_uib_0107 å ee # M15 va ell på en snurr # å ann hadde ei flasska brænnvin på lomma å glass hadd hann # åsså me sæk lyngdal_uib_0107_orthography og e # M15 var vel på ein snurr # og han hadde ei flaske brennevin på lomma og glas hadde han # også med seg lyngdal_uib_0107 å da hann møtte M14 så sa ann «go jul # vill du ha en juledramm ?» # «ja takk» sa M14 me bruna de vill ann ha lyngdal_uib_0107_orthography og da han møtte M14 så sa han «god jul # vil du ha ein juledram ?» # «ja takk» sa M14 med brua det ville han ha lyngdal_uib_0107 å M15 han tok framm flasska å glasse å slo i enn # go dramm # menn så blei ann ståans me d- drammen i neven å # å preke me M14 å så tå- te slutt så to ann drammen sjøl lyngdal_uib_0107_orthography og M15 han tok fram flaska og glaset og slo i ein # god dram # men så blei han ståande med d- drammen i neven og # og preike med M14 og så tå- til slutt så tok han drammen sjølv lyngdal_uib_0107 da va gått ei stonn så sa M15 «vill du ha ein te ?» # «ja takk» sa M14 me bruna lyngdal_uib_0107_orthography der var gått ei stund så sa M15 «vil du ha ein til ?» # «ja takk» sa M14 med bruna lyngdal_uib_0107 å ee de samme jennto seg hann sto me b- # glasse i hånna å prekte å # å denn to ann åsså sjøl lyngdal_uib_0107_orthography og e det same gjentok seg han stod med b- # glaset i handa og preikte og # og den tok han også sjølv lyngdal_uib_0107 menn +u(da i) va kåmmt te denn fjere drammen så ee # å da då M15 spørrte omm hann ville ha ein te så svarrte M14 # «nei nå tykkje ekk de kann vera så mådeli» %l lyngdal_uib_0107_orthography men +u(da dei) var komne til den fjerde drammen så e # og da da M15 spurde om han ville ha ein til så svarte M14 # «nei nå tykker eg det kan vere så måteleg» %l lyngdal_uib_0107 ja da di ee # sko bygga kjørrka hær i Lønngdal då va presst'n ee # E5 # sånngnepresst i Lynngdal lyngdal_uib_0107_orthography ja da dei e # skulle bygge kyrkja her i Lyngdal da var presten e # E5 # sokneprest i Lyngdal lyngdal_uib_0107 å tømmre te kjørrka de ble fløytt ner ee Lønngdalsellva å så bli de lagra i Præssthøl'n lyngdal_uib_0107_orthography og tømmeret til kyrkja det blei fløytt ned e Lyngdalselva og så blei det lagra i Presthølen lyngdal_uib_0107 å på ver går så hadde di ee # så hadde di plikkt te å kjøra e tror de va to da'a lyngdal_uib_0107_orthography og på kvar gard så hadde dei e # så hadde dei plikt til å køyre eg trur det var to dagar lyngdal_uib_0107 å så va dar to mann ifra Skolan somm # va +u i vesst i håbball'n di hadde go ti så jikk di i ganng me å kjøra å så di va færi me kjøringa så jekk di te presst'n E5 å ville ha # kvittering fårr add di hadde kjørt lyngdal_uib_0107_orthography og så var der to mann ifrå Skoland som # var +u i visst i håballen dei hadde god tid så gjekk dei i gang med å køyre og så dei var ferdige med køyringa så gjekk dei til presten E5 og ville ha # kvittering for at dei hadde køyrt lyngdal_uib_0107 menn så så sa presst'n E5 de di va kkje # hann va- di va kje blidd +u(bedd di) omm å kjøra ## å hann ville kje je di nåen kvitering lyngdal_uib_0107_orthography men så så sa presten E5 det dei var ikkje # han va- dei var ikkje blitt +u(bedd dei) om å køyre ## og han ville ikkje gi dei noka kvittering lyngdal_uib_0107 så sa d'n eine mann'n te denn anndre # «kåmm +u kar # he mi kjørrt tømmre ifra Præssthøll'n te # kjørrka så kann me kjøra +u de tebage ijenn øu» lyngdal_uib_0107_orthography så sa den eine mannen til den andre # «kom +u kar # har vi køyrt tømmeret ifrå Presthølen til # kyrkja så kan vi køyre +u det tilbake igjen au» lyngdal_uib_0107 {avbrot} lyngdal_uib_0107_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0107 i +u Børrsalien # sirrka fira-femm honndra meter sønn'nfårr Lynngdals-kjørrka ## ligge dar en høu såmm heite Pønntehøuen lyngdal_uib_0107_orthography i +u Bergsåkerliene # cirka fire-fem hundre meter sønnanfor Lyngdals-kyrkja ## ligg der ein haug som heiter Pyntehaugen lyngdal_uib_0107 i gammle # da'a nårr fållk sko te kjørrka så # så stannsa di her å # to a se tåffelan å fe sko på beinan å # pønnte segk lyngdal_uib_0107_orthography i gamle # dagar når folk skulle til kyrkja så # så stansa dei her og # tok av seg tøflane og fekk sko på beina og # pynta seg lyngdal_uib_0107 å så pleide di mye å # knege se i kjinnan å så sa di # «he dåkke nå knekt dåkk færdi så går mi» lyngdal_uib_0107_orthography og så pleidde dei mykje å # knege seg i kinna og så sa dei # «har de nå knega dykk ferdig så går vi» lyngdal_uib_0107 {avbrot} lyngdal_uib_0107_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0107 i gammle dae # i slutt'n a de att'ne århonndre så # nei slutt'n a de nitt'n århonndre så bodde der enn # hannelsmann i Skåmmkra såmm heite M16 i Skåmmra lyngdal_uib_0107_orthography i gamle dagar # i slutten av det attande århundret så # nei slutten av det nittande århundret så budde der ein # handelsmann i Skomrag som heitte M16 i Skomrag lyngdal_uib_0107 hann hadde mye kjennstfållk å # di va flus me mat'n å # iser husmora lyngdal_uib_0107_orthography han hadde mykje tenestefolk og # dei var fluse med maten og # især husmora lyngdal_uib_0107 å nå dar va nye kjenera såmm kåmm å sko bjynne så va di allti nærvøs få- redd fårr att di ee ikkje hadde vett te å fårsyne segk lyngdal_uib_0107_orthography og når der var nye tenarar som kom og skulle begynne så var dei alltid nervøse få- redde for at dei e ikkje hadde vett til å forsyne seg lyngdal_uib_0107 så va de ein da så # va der ein gutt somm hadde stett seg i Skåmmra # å i Skåmmrabakken så møtte hann M17 # en årginal her ifra Lynngdal lyngdal_uib_0107_orthography så var det ein dag så # var der ein gut som hadde stedt seg i Skomrag # og i Skomragbakken så møtte han M17 # ein original her ifrå Lyngdal lyngdal_uib_0107 å M17 hann spørrte hann sko henn # «jo» sa ann hann s- hann hadde stett se i Skåmmra lyngdal_uib_0107_orthography og M17 han spurde han skulle hen # «jo» sa han han s- han hadde stedt seg i Skomrag lyngdal_uib_0107 «ja» sa # M17 «der e jille fållk # menn de vesste e» sa hann «att # di må setta p- ee te liffts de di sette på bore» lyngdal_uib_0107_orthography «ja» sa # M17 «der er gilde folk # men det verste er» sa han «at # dei må sette p- e til livs det dei set på bordet» lyngdal_uib_0107 å då ma- gud'n kåmm te Skåmmra så va de ## så va husmora redd hann ikkje # hadde vett te å forsyne se å ho la på talærken'n å lyngdal_uib_0107_orthography og da ma- guten kom til Skomrag så var det ## så var husmora redd han ikkje # hadde vett til å forsyne seg og ho la på tallerkenen og lyngdal_uib_0107 hann spiste å spiste å spiste menn %l # te slutt så ee # så sette hann i å skrige lyngdal_uib_0107_orthography han +x_spiste og +x_spiste og +x_spiste men %l # til slutt så e # så sette han i å skrike lyngdal_uib_0107 å da hann %s # da s- lyngdal_uib_0107_orthography og da han %s # da s- lyngdal_uib_0107 fru Skåmmra ee # spørrte +u vå henn de hadd- va da så va +u gallt så sa ann de # «næi nå kann ikkj eg vera her lenng- kann kje e spisa mer omm e må +u vera elle ikkje» sa ann lyngdal_uib_0107_orthography fru Skomrag e # spurde +u kor hen det hadd- kva da som var +u gale så sa han det # «nei nå kan ikkje eg vere her lenng- kan ikkje eg spise meir om eg må +u vere eller ikkje» sa han lyngdal_uib_0107 jo så # spørrte ee # M16 i Skåmmra # «he du troffe nån på veien ?» lyngdal_uib_0107_orthography jo så # spurde e # M16 i Skomrag # «har du treft nokon på vegen ?» lyngdal_uib_0107 «ja» # hann hadde troffe M17 # «ja eg kann tenngka de» sa # M16 i Skåmmra lyngdal_uib_0107_orthography «ja» # han hadde treft M17 # «ja eg kan tenke det» sa # M16 i Skomrag lyngdal_uib_0107 ja Vesst-Aggder e vell de fyllke så har di flesste emigrannta åver i Amerrika lyngdal_uib_0107_orthography ja Vest-Agder er vel det fylket som har dei fleste emigrantar over i Amerika lyngdal_uib_0107 å ee så hennte de enn da att da va ein +u da somm hadde værrt dær øve i tre år såmm kåmm heim å hann hadde # bjønnt å mø- m- ee glemme morsmåle lyngdal_uib_0107_orthography og e så hende det ein dag at der var ein +u da som hadde vore der over i tre år som kom heim og han hadde # begynt å mø- mø- e gløyme morsmålet lyngdal_uib_0107 å på brøgga s- +u va f- # familie å kjennte di va møtt framm fårr å # vell- ønnska ann velkåmmen lyngdal_uib_0107_orthography og på brygga s- +u var f- # familie og kjente dei var møtte fram for å # vell- ønske han velkommen lyngdal_uib_0107 å da hann hadde hånnhellst me # alle samma å # å så s- to ann sigaren ud a monn'n å så # utalte hann lyngdal_uib_0107_orthography og da han hadde handhelst med # alle saman og # og så s- tok han sigaren ut av munnen og så # uttalte han lyngdal_uib_0107 «a he jøsst kåmmen håom fråmm å drikk a kåpp åff kåfi me di gammle har ikke tenngkt å stå lennge her penngen e fårr små # gadd demm +u å du ha våkksen mor» sa ann +l(å så) %l lyngdal_uib_0107_orthography «I har just komme home from å drikke a kopp of coffee med dei gamle har ikkje tenkt å stå lenge her pengane er for små # God damn +u kor du har vakse mor» sa han +l(og så) %l lyngdal_uib_0107 {avbrot} lyngdal_uib_0107_orthography {avbrot} lyngdal_uib_0103 hær e visst våre atsjillige tossa på Sørlanne i gammle daar lyngdal_uib_0103_orthography her har visst vore atskillige tussar på Sørlandet i gamle dagar lyngdal_uib_0103 i alle fall e hær # flæire sta somm e # stedsnabbna somm bere tossenavn # Tossebekkjen å Tossekjøddna å sånn lyngdal_uib_0103_orthography i alle fall er her # fleire stader som er # stadnamn som ber tussenamn # Tussebekken og Tussetjønna og sånn lyngdal_uib_0103 ee menn ee att di virkelig ee # he våre levvde i fållketrøua de e i elldre ti de e sikker nåkk menn att ja lyngdal_uib_0103_orthography e men e at dei verkeleg e # har vore levd i folketrua det er i eldre tid det er sikkert nok men at ja lyngdal_uib_0103 såmm regel så ee va tossane gosselige menn ee # visst di +u bli uvenna me di så konn di vera farlige lyngdal_uib_0103_orthography som regel så e var tussane godslege men e # viss dei +u blei uvennar med dei så kunne dei vere farlege lyngdal_uib_0103 æi sysste mi somm va sjugeplæiarske i Manndal fårr ee sirrka fæmmti år sia # ho fårtelte att de bele ho va der så kåmm der ein mann ifra Spanngeri # ti sjugehuse i Manndal lyngdal_uib_0103_orthography ei søster mi som var sjukepleierske i Mandal for e cirka femti år sidan # ho fortalde at det belet ho var der så kom der ein mann ifrå Spangereid # til sjukehuset i Mandal lyngdal_uib_0103 hann hadde sånn ett styggt sår på akksla # å dåkktåren så på de å sa # att de va någg edderbein lyngdal_uib_0103_orthography han hadde sånt eit stygt sår på aksla # og dokteren såg på det og sa # at det var nok eiterbein lyngdal_uib_0103 ja så sa hann visst de latinske +u(navvna på) de øu «nei» sa mannen # «de e ni- de e tossebet» lyngdal_uib_0103_orthography ja så sa han visst det latinske +u(namnet på) det au «nei» sa mannen # «det er ni- det er tussebit» lyngdal_uib_0103 «tossebet ?» %u «ja # de e toss'n somm he bede meg hann kåmm klåkka tøll e såg ann» lyngdal_uib_0103_orthography «tussebit ?» %u «ja # det er tussen som har bite meg han kom klokka tolv eg såg han» lyngdal_uib_0103 de e allti klåkka tåll dæi pla kåma så # %u lyngdal_uib_0103_orthography det er alltid klokka tolv dei pleier komme så # %u lyngdal_uib_0103 ja dåkktaren stellde me såre å de blei gått atte # +u(å eg he kje) hørt att tossen kåmm att lyngdal_uib_0103_orthography ja dokteren stelte med såret og det blei godt att # +u(og eg har ikkje) høyrt at tussen kom att